Velbesøgt brugergruppemøde hos Minuba - Minuba

Velbesøgt brugergruppemøde hos Minuba

I et godt fyldt auditorium bød Minuba lige før påske velkommen til endnu et brugergruppemøde i egne rammer. Humøret var højt og engagementet stort hos de mange deltagere. At mange vælger at deltage og være fælles aktive om at forbedre systemet for alle, er yderst vigtigt og har meget stor betydning.

Efter en kort velkomst tog vi straks hul på dagens program – forslag til forbedringer og nye tiltag i Minuba. Der var rig mulighed for at deltagerne i grupper kunne diskutere, inspirere og lære af hinanden. Og tiden blev godt udnyttet. I alt fik deltagerne noteret over 70 ønsker eller forbedringer til at gøre Minuba endnu mere effektivt.

Med forslagene kategoriseret i store, mellem og små opgaver fik deltagerne mulighed for at afgive stemmer på de forslag, der ville kunne forbedre og effektivisere driften i netop deres virksomhed.

Driften kan effektiviseres yderligere ved brug af GPS til at styre virksomhedens biler. Dette blev uddybet på et oplæg af Tina Emborg fra Ecofleet, der pointerede at GPS-styring kan være med til blandt andet at kontrollere udgifter, styre tidsforbrug og reducere forbrug af brændstof.

Alle hos Minuba nød dagen og var overvældede over engagementet hos deltagerne. Konstruktiv feedback og input fra vores brugere er uvurderligt for os. Som tak for deltagelse og engagement forpligter Minuba sig til, i de kommende kvartalsopdateringer, at implementere de forslag, der modtog flest stemmer.