UX/UI designer til international SaaS virksomhed - Minuba

UX/UI designer til international SaaS virksomhed

UX/UI designer til international SaaS virksomhed

Vil du være med til at digitalisere en hel branche? Vi har travlt hos Minuba og søger derfor en UX/UI designer til vores udviklingsteam, der skal gøre det muligt for os, at blive ved med at skalere og have markedets bedste produkt.

Kort om os

Minuba er Europas førende app til online ordrestyring og fakturering til service- og håndværksvirksomheder, med datterselskaber i flere lande.

Vi hjælper kunderne med at digitalisere deres forretning og gå fra papir og blyant til online ordrestyring.

I det daglige arbejder vi tæt sammen, der er kort vej fra beslutninger til handlinger, og vi får tingene gjort!

Hvem leder vi efter?

Vi leder efter en UX/UI Designer der vil være med til at revolutionere og digitalisere en konservativ branche. Du er frisk på at arbejde i en hurtigt voksende international SaaS virksomhed, hvor der arbejdes iterativt og innovativt på at gøre vores produkt bedre og mere brugervenligt.

Du vil både indgå som en del af produktudviklingsteamet, men samtidig også arbejde sammen med vores team af UX/UI designere, med målet om at fastholde Minuba som det ledende produkt på markedet. Via designprincipper, user research og user tests får du mulighed for at flytte dine idéer fra baby-stadiet til prototype og hele vejen ud til brugeren.

Hvad skal du lave?

  • Være en central del af vores produkt- og udviklingsafdeling.
  • Indgå i og bidrage selvstændigt til en iterativ designproces:
  • Facilitere og drive indsamlingen af brugerindsigter samt kortlægge findings og brugerflows.
  • Facilitere og drive brugertests, med fokus på at optimere Minuba, så vi kan skabe størst mulig værdi for alle vores brugere.
  • Definere koncepter og designløsninger ud fra skitser, wireframes, prototyper, brugertests og feedback sessioner.
  • Sørge for en glidende designoverlevering til udviklere, via daglig kommunikation og samarbejde.
  • Være ansvarlig for at sikre at målsætninger eller projekter kommer hele vejen fra ide til at være live hos brugerne.

Hvad skal du kunne?

  • Du har erfaring med Sketch og Adobe Creative Cloud (Photoshop, Illustrator og InDesign).
  • Du kan udvikle brugerundersøgelser og drive usability-tests.
  • Du har stærke konceptuelle egenskaber og redskaber.
  • Du tager ansvar og har mod på at lære fra dig og sige din mening.
  • Du har en struktureret tilgang til dine projekter og opgaver.
  • Du er klar på at arbejde ud fra Agile- og Design Thinking principper.
  • Du er i stand til at indsamle feedback fra flere stakeholders og omdanne denne til designløsninger.
  • Du kan synkronisere dine designbeslutninger på tværs af devices.
  • Du er i stand til at udarbejde løsninger på baggrund af strategiske beslutninger.

Hvad tilbyder vi?

  • Vi tilbyder en lærerig og udfordrende hverdag, hvor du kan udfolde dine egenskaber som UX’er.
  • En flad organisation med meget kort vej fra idé til beslutning.
  • En masse ansvar i og omkring produktudvikling og UX design.
  • Et attraktivt teknologisk miljø i en hurtigt voksende SaaS virksomhed.
  • Et dynamisk job der flytter sig i takt med at virksomheden udvikler sig.
  • Gratis kaffe, frugt og fredagshygge!

Vil du være en del af Holdet? Send din ansøgning, portfolio og CV via Jobindex senest d. 20. januar 2022. Vi holder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk chef, Luis Knudsen på +45 70 70 20 37.