Brug flådestyring sammen med Minuba


For at bruge Minuba sammen med de tilgængelige flådestyring systemer, så forudsættes det at du allerede har en konto hos en udbyder af flådestyring.

 

Sådan forbinder du til Skyhost og Keatech

Du gør følgende for at aktivere integrationen:

Klik på Tandhjulet -> Administration -> Flådestyring -> Vælg en flådestyrings udbyder og tryk på ‘Gem’.

Så vil integrationen mellem Minuba og flådestyrings systemet aktiveres. Vær opmærksom på, at der kan gå lidt tid før integrationen træder i kraft. Når din flådestyrings udbyder har aktiveret integrationen, så kan du tilknytte tilgængelige GPS-enheder til dine brugere i Minuba.

På siden ‘Min tid’ kan du se, hvilke kørsler medarbejderen har i den valgte periode.


Sådan forbinder du til FleetComplete (tidligere EcoFleet)

For at benytte FleetComplete integrationen forudsættes det, at du har en FleetComplete konto med dertilhørende registrerede køretøjer.

1. Klik på ‘Tandhjulet’

2. Vælg ‘Administration’

3. Klik på ‘Flådestyring’

4. Vælg FleetComplete og tryk på ‘Gem’

5. Indsæt API-nøglen og gem (NB! hvis API-nøglen er forkert eller hvis der ikke er registreret nogen køretøjer, så vil du få besked om, at ingen køretøjer kunne findes for den angivne API-nøgle)

6. Vælg køretøjer til brugerne og gem (NB! Et køretøj kan kun bruges af en bruger ad gangen)

 

Minuba viser kun kørsler, som har inddeling sat til ‘Erhverv’.

Den nedenstående video, som er udarbejdet af FleetComplete, gennemgår indstillinger for at opsætte arbejdstid. Alle kørsler indenfor arbejdstiden vil automatisk have erhverv som inddeling.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies. Klik her for at acceptere.

 

Der er også mulighed for at rette de enkelte kørsler, hvis der er erhvervskørsler, som er udenfor standard arbejdstid. Dette gøres på forsiden, efter man har logget ind hos FleetComplete.

På ruterne er der en kolonne der hedder ‘Inddeling’, den viser et hus eller en taske. Huset betyder at ruten er privat og tasken betyder ruten er erhverv. Klik på ikonet for den specifikke rute, for at ændre mellem privat og erhverv.


Fleet Complete: ‘Se hvorfor Minuba og Fleet Complete passer godt sammen
Forrige artikel: ‘Send dine forfaldne faktura og rykkere til inkasso