Hvordan finder jeg ud af, hvor mange sygedage min medarbejder har haft?
I denne artikel gennemgår vi, hvordan du ser hvor mange sygedage din medarbejder har haft. Derudover gennemgår vi også, hvordan du laver et udtræk til Excel for at se, hvilke datoer der er registreret sygdom på en medarbejder indenfor en angiven periode.
For at få det fulde overblik over dine medarbejderes timeregistreringer, anbefaler vi at du kigger på timesedlerne.
Du finder timesedlerne ved at klikke på tandhjulet oppe i højre hjørne og herefter vælger ‘Timesedler’ nederst i menuen.
Her ser du alle dine medarbejderes registrerede timer, overtid, vagtudkald m.m. Sørg for at ‘Ikke afleverede’, ‘Afleverede’ og ‘Godkendte’ er slået til.
Det er også her at du hurtigt kan få et overblik over, hvor mange timers sygdom dine medarbejdere har haft i den angivne periode. Bemærk: Du kan vælge perioden oppe i venstre hjørne på datovælgeren.
Hvis du kun ønsker at se en bestemt medarbejderes registreringer, kan du med fordel søge medarbejderens navn frem i søgefeltet i øverste højre hjørne.
Jeg vil gerne se, hvilke datoer der er registreret
Hvis du gerne vil have et detaljeret overblik over, hvilke datoer en medarbejder har registreret sygdom, skal du gå ind på ‘Timesedler’ og trykke på ‘Eksport’: Herefter vælger du perioden i datovælgeren og dernæst ‘Excel dagssammentælling (semikolonsepareret)’. Afslut med at trykke på ‘OK’.
Du vil nu få et Excel ark frem på skærmen. Hvis ikke det åbner automatisk, kan du (på en Windows-computer) ofte finde filen nede i venstre hjørne af skærmen.
I Excel arket kan du med fordel sortere i arket, således at det kun er den relevante lønkode du får frem. Kender du ikke jeres lønkode/fraværskode, så kan du finde denne her: Tandhjul –> ‘Administration’ –> ‘Arbejdstids-, tillægs og fraværstyper’. Kig under ‘Fraværstyper’ under ‘Fraværskode’ ud for sygdom.
Fandt du ikke det du søgte?
Har du stadig spørgsmål?
Kontakt vores kundesupport
mandag - fredag kl. 08-16
Med Minuba Plus kan du få support både via mail og telefon.
Som Minuba GO! kunde kan du få support på følgende mailadresse.