To nye marketingmedarbejdere i Minuba i oktober - Lær dem at kende her!

Sig goddag til Minubas to nye marketingmedarbejdere

Minuba udvider sit Marketingteam!

Byd velkommen til Camilla og Cæcilie

Det går godt hos Minuba og vi er nu nået dertil, hvor vi ønsker at have et endnu større fokus på vores kommunikation og marketing.

Derfor har vi per d. 1. oktober ansat Cæcilie og Camilla, der med deres forskellige marketing-baggrunde og kompetenceområder vil bidrage til at gøre Minuba’s kommunikation endnu bedre. De to nye Minubians kommer til at have deres daglige gang på vores hovedkontor i Kongens Lyngby.


For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies. Klik her for at acceptere.

Præsentation af Minubas to nye medarbejdere i Kommunikation og Marketing

Sammen med deres øvrige kollegaer skal Camilla og Cæcilie være med til at skabe god og effektiv kommunikation, der har værdi for kunderne. Hos Minuba er det nemlig vigtigt for os, at vi møder vores kunder, hvor de er og giver dem den information de har brug for.

Udover at kommunikere til vores eksisterende kunder skal Cæcilie og Camilla også være med til at sørge for, at potentielle kunder, der endnu ikke kender til Minuba, nemt kan finde frem til os og hvad vi har at tilbyde.

Ny marketingmedarbejder Cæcilie

Velkommen til Cæcilie

Hvad er din baggrund, og hvad har du tidligere lavet?

”Jeg kommer med en bachelor i Marketing og Engelsk samt en kandidat i Kommunikation ved Aalborg Universitet i rygsækken. I mine tidligere stillinger har jeg haft en bred pallette af marketingopgaver og ansvar, men jeg har særligt erfaring med SEO og hjemmeside-styring. Mit seneste job var hos høreapparats-virksomheden, Widex”.

Hvorfor valgte du Minuba?

”Jeg valgte Minuba fordi, det er vigtigt for mig at arbejde for en virksomhed, hvor man kan være stolt at produktet, der udbydes. Derudover oplever jeg, at Minuba er en god arbejdsplads med glade medarbejdere”.


Velkommen til Camilla

Hvad er din baggrund og hvad har du tidligere lavet?

”Jeg har en cand.merc. fra CBS og har hele mit arbejdsliv arbejdet med marketing, kommunikation og branding i både store og små virksomheder og både indenfor og udenfor Danmarks grænser.
Senest har jeg været ansat som projektleder på et mindre bureau i NV, hvor min primære kunde var Hewlett Packard Enterprise og hvor vi udviklede og eksekverede online kampagner m.m.
De sidste to ”Corona-somre” har jeg, sammen med min mand åbnet en pop-up fiskebutik på Omø, hvor vi har familie og sommerhus.”

Hvorfor valgte du Minuba?

”Når man arbejder med marketing og kommunikation er det, for mig, meget vigtigt at man kan ”stå ved” det produkt man skal være med til at sælge. Det er tydeligt for mig, at Minuba kan hjælpe håndværkere med skabe overblik over deres opgaver, lette det administrative arbejde og drive deres forretning mere effektivt. Det synes jeg er et super sympatisk produkt, der giver mening at beskæftige sig med.
Desuden virker Minuba som en virksomhed og en arbejdsplads, hvor man hjælper hinanden og løfter i flok, hvor medarbejdernes trivsel er i højsæde og hvor det i ligeså høj grad handler om kundens forretning, som om Minubas forretning.”

Ny marketingmedarbejder Camilla

Et stort velkommen til vores to nye medarbejdere!

Vi er glade for at have jer med ombord.


Nysgerrig? Læs mere her:

Om Minuba

Job og karriere i Minuba

Kontakt os