Minuba sponsorerer DM i Skills 2022 - Læs hvorfor

Minuba sponsorerer DM i Skills 2022

Minuba støtter fremtidens faglærte gennem DM i Skills

DM i Skills er det store årlige danmarksmesterskab for elever på erhvervsuddannelserne. Her kæmper omkring 300 elever fra forskellige erhvervsuddannelser om at blive danmarksmester indenfor netop deres håndværks- eller servicefag.

DM i Skills 2022 finder sted den 28. - 30. april i Høng, Kalundborg.

Minuba medsponsor til DM i Skills

For Minuba er DM i Skills en hjertesag. Derfor har vi valgt at fortsætte vores sponsorat af Skills Denmark. Dette har vi fordi, vi gerne vil sikre at Skills Denmark fortsat kan eksponere faguddannelserne og talentudvikle de unge faglærte:

"Vi vil gerne være med til at udvikle hele håndværksbranchens måde at tænke og drive virksomhed på. Derfor synes vi, at det er vigtigt at sætte et positivt fokus på håndværksfaget, som et ambitiøst valg med mange muligheder. En god forretning er baseret på dygtige og kompetente medarbejdere, og det starter allerede på skolebænken", fremhæver Casper Hassø Nielsen.

Vi ser os selv, som en vigtig del af fremtiden omkring udviklingen af talenter indenfor håndværks- og servicebrancherne. Derfor vil vi gerne bidrage til at Danmark både får flere - og dygtigere faglærte: ”I en tid, hvor uddannelser og den yngre generation er under et særligt pres, skal vi sikre, at fagligheden hos de unge forbliver i topform - da det er ungdommen, der udgør Danmarks fremtid og økonomiske vækst. SkillsDanmark er derfor et initiativ som vi i Minuba er meget begejstrede for og fortsat vil støtte”, udtaler Casper Hassø Nielsen.


Se videoen og bliv klogere på, hvorfor Minuba vælger at støtte DM i Skills

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies. Klik her for at acceptere.