Minuba sponsorerer DM i Skills 2019 - Minuba

Minuba sponsorerer DM i Skills 2019

Minuba er for anden gang medsponsor for “DM i Skills” – de årlige danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser, som finder sted den 4. - 6. april i Næstved.

Minuba ønsker at være med til at udvikle hele håndværksbranchens måde at tænke og drive virksomhed på. Derfor synes vi, at det er vigtigt at sætte et positivt fokus på håndværksfaget, som et ambitiøst valg med mange muligheder. En god forretning er baseret på dygtige og kompetente medarbejdere, og det starter allerede på skolebænken.

DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talent og der kåres ”mestre” fra i alt 60 fag - 43 konkurrencefag og 17 demonstrationsfag, hvor dygtige unge fra de mange forskellige faggrupper skal vise, hvad de har lært.

Gratis adgang
DM i Skills 2019 holdes i Arena Næstved fra den 4. - 6. april i Næstved. Her kan du møde en masse engagerede elever og lærlinge, som skal dyste mod hinanden for at blive Danmarks bedste indenfor netop deres fag. Under DM i Skills bruger alle elektrikerne Minuba til at løse deres opgaver under messen.

DM i Skills er åben for alle interesserede, og der er gratis adgang.

Et større fokus på erhvervsuddannelserne
Det er nonprofit organisationen SkillsDenmark, der står bag DM i Skills. De arbejder blandt andet med talentudvikling, eksponering og internationalisering inden for danske erhvervsuddannelser. DM i Skills er med til at vise erhvervuddannelsernes mange muligheder til omverdenen og bidrager samtidig til at skærpe de unges faglige niveau.

Læs mere på skillsdenmark.dk – hvor du også kan se ”live streams” under eventet.