Minuba ønsker alle en glædelig jul - Minuba

Minuba ønsker alle en glædelig jul

Minuba vil gerne ønske alle en glædelig jul

Julen nærmer sig med hastige skridt, og Minuba vil derfor gerne benytte lejligheden, til at ønske alle vores kunder og samarbejdspartnere en glædelig jul.

2017 har været et rigtig spændende år for Minuba!

I marts kunne vi offentliggøre vores nye bestyrelse, bestående af 3 internationalt anerkendte bestyrelsesmedlemmer: Camilla Ley Valentin, Formand Kim Grud Hansen og Hans Anders Ingvar Jakobsen. Dette kan du læse meget mere om her.

Udover den professionelle bestyrelse bød vi i 2017 desuden velkommen til mere end 24 nye medarbejdere i Minuba, og tallet er stadig stigende! Vi startede derfor en ny tradition, hvor vi præsenterer alle de nye medarbejdere på hjemmesiden. Du kan løbende læse mere om de nye ansatte her.

 

Nyt slogan ’Fra virksomhed til forretning’

I september lancerede vi vores nye slogan ’Fra virksomhed til forretning’. Sloganet blev lanceret i forbindelse med vores online kampagne, som satte fokus på, hvordan man driver en professionel håndværksvirksomhed. Mester Tidende bragte i den forbindelse Minubas 10 gode råd til håndværkeren, som du kan læse lige her. 

Minubas nye slogan blev desuden også navnet på det gå-hjem-møde, vi afholdt i samarbejde med e-conomic, ProLøn, Sigma Estimates, Ecofleet og Beierholm i slutningen af november. Mødet var en stor succes med mange deltagere i både Århus og København. Du kan læse mere om gå-hjem-mødet her.

Dialogmøder 2017

Traditionen tro afholdt vi igen i år dialogmøder for vores kunder, som i år blev afholdt i hele 7 forskellige byer: Aarhus, Svenstrup, Vejen, Viborg, Odense, Brøndby og Rønne. Vi har allerede planlagt dialogmøder for 2018 og disse vil blive offentliggjort i det nye år. 

Tilmeld dig gratis her

Nyt kontor i Århus

I juni kunne Minuba offentliggøre åbningen af vores nye kontor i Fredericia, som i november blev flyttet til Aarhus. Her vil vores jyske sælgere have deres daglige gang.

Se kontoret her

Norge og Sverige

Som nævnt ovenfor var 2017 et rigtig spændende år for Minuba. Det blev bestemt ikke mindre spændende af, at Minuba etablerede datterselskaber i Norge og Sverige med lokale landechefer. Minuba kan derfor også hjælpe service- og håndværksvirksomheder i Norge og Sverige med at drive deres virksomheder endnu mere professionelt, og skabe en god forretning.

Tilbage er kun at sige glædelig jul og et godt og fremgangsrigt nytår.

Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde i 2018.