Minuba ansætter 3 nye medarbejdere
Velkommen til Kim, Christoffer og Florina!
Minuba beskæftiger i dag mere end 30 kvinder og mænd, og har datterselskaber i Sverige og Norge. Men vores rejse er kun lige begyndt, og vi fortsætter vores ekspansion.
Vi ønsker at være med til at udvikle hele håndværksbranchen – hvilket kræver dygtige og kompetente medarbejdere.
Det er derfor med stor glæde, at vi kan informere, at Minuba har ansat hele tre nye medarbejdere, som alle startede i Minuba i Lyngby den 1. oktober 2017.
Men hvem er de så? Læs med her 🙂

Christoffer
Sig hej til Christoffer Feldt-Sørensen, som er Minubas nye landechef for Danmark.
Christoffer vil varetage en bred vifte af opgaver hos Minuba. Herunder, hvordan vi skaber mere værdi for kunderne samt hvordan vi får skabt gode salg med glade kunder.
Noget af det som vi vægter rigtig højt i Minuba, er nemlig samarbejdet og den gode kommunikation med kunderne.
Udover udviklingen af salget i Danmark, vil Christoffer fokusere på forretningsudvikling og Minubas samarbejdspartnere: ”Gennem årene har jeg udviklet en stor passion for at skabe værdi sammen med partnere, som ønsker at øge værdien af deres forretning gennem nye tiltag og ideer. Derfor vil jeg fokusere på partnere, som ønsker at transformere deres forretning med nye ideer og samarbejde” udtaler han og tilføjer: ”Virksomheder og organisationer som ikke omfavner forandring samt nye teknologier, vil lide en hård skæbne. Jeg vil søge partnerskaber der vil undgå dette. Jeg tror på, at fremtidens forretninger skabes ved, at dele informationer med blandt andet sine konkurrenter og hvem ved, om 10 år kunne et buzz-ord fx være: ’at samarbejde med mine konkurrenter er nødvendigt for at drive en sund forretning?’” afslutter han.
Christoffer har gennem hele sin karriere haft fokus på B2B salg og forretningsudvikling med software-løsninger som Minuba. Derudover har Christoffer drevet sin egen virksomhed, som genererede leads til blandt andet håndværkere.
Da Christoffer læste om jobbet hos Minuba, vidste han at det var vejen at gå, og at jobbet ville være det perfekte match.
Ønsker du at møde Christoffer og Minuba kan du fange ham på mail: cfs@minuba.dk
Kim
Byd Kim Agger velkommen som Minubas nye Produkt Owner (produktansvarlig).
Kim glæder sig rigtig meget til at komme i gang med at forstå Minubas kunders behov og udtaler bl.a.: ”Jeg tror bomstærkt på at produktudvikling primært skal ske med kundens/brugerens behov i centrum, og at det er et afgørende succeskriterie for en softwarevirksomhed. Det ved de fleste softwarevirksomheder, men desværre er der mange der glemmer det i praksis.”.
Kim blev fanget i Minubas jagt efter en Product Owner: ”Dels fordi at Minuba er et super spændende produkt, men ultimativt også fordi at Minuba har de rette værdier og intentioner i forhold til kunderne. Mit hovedfokus hos Minuba bliver, at levere et værktøj til vores brugere og kunder, så vi på en nem og effektiv måde kan hjælpe dem med at drive en sund forretning.”.
Kim glæder sig rigtig meget til at komme i gang og udtaler bl.a.: ”Jeg glæder mig til at lære systemet Minuba bedre at kende, og få indsigt i hvordan vi hjælper vores brugere i dag, samt bedre forståelse for hvad vi kan gøre bedre og hvad der er vigtigt.”
Kim har i de sidste fem år siddet i en lignende stilling hos e-conomic, og har derudover otte års erfaring fra KPMG/EY. Ligesom Christoffer, har Kim også stiftet bekendtskab med livet som iværksætter og har arbejdet som selvstændig i detail- og servicebranchen i en femårig periode.
Kunne du tænke dig at drikke en kop kaffe med Kim, eller høre mere om Minuba, kan han fanges på mail: kag@minuba.dk
Florina
Som rosinen i pølseenden byder vi velkommen til Florina H. Weisz, som vores nye Support- og kommunikationsmedarbejder.
Hos Minuba er kommunikation og service en vigtig del af samarbejdet med kunderne. Derfor glæder Florina sig ekstra meget til at komme i gang med at hjælpe kunderne.
Udover Minubas fænomenale support, er Florina også meget imponeret over selve softwaren: ”Når en løsning føles så intuitiv og gennemtænkt, er det nemt at blive inspireret og motiveret til at komme med på rejsen.”. Derudover glæder hun sig også til at gøre det enkelt for håndværksvirksomheder at drive forretning og udtaler i den forbindelse at:
”Det er super spændende at være med til at digitalisere en så stor en branche, som håndværks-, byg- og installationsbranchen. Det er nu, det skal ske, ellers mister virksomhederne derude momentum, og omsætning.”
Florina er uddannet indenfor kommunikation og it fra blandt andet Lunds University og har erfaring med både projektkoordinering, kommunikation og kundeservice til/med både svenske- og danske kunder fra uddannelses- og it-branchen.
Kunne du tænke dig, at høre mere om Minuba eller om Florinas valg, kan hun kontaktes på mail: fhw@minuba.dk
Vi er glade for at få jer med om bord!