Minubas nye kundesupporter - Lær hende bedre at kende her

Hils på Minubas nye medarbejder

Minuba ansætter en ny kundesupporter til teamet i Danmark

Byd Jane velkommen i Minuba

Minuba vokser og ligeledes gør behovet for forsat at kunne tilbyde en god support til vores kunder. Derfor har vi pr. 1. juni 2021 budt Jane velkommen i Minuba. Jane er blevet ansat som Minubas nye kundesupporter og vil have sin daglige gang på Minubas hovedkontor i Kongens Lyngby, hvor hun vil være en fast del af Minubas danske supportteam.

Byd Jane velkommen og lær hende bedre at kende nedenfor.


Præsentation af Minubas nye kundesupporter

Velkommen til Jane

Jane er Minubas nye kundesupporter. Hun skal sammen med sine øvrige kollegaer i supporten, være med til at yde en god, hurtig og kvalificeret rådgivning til kunderne, så de kan effektivisere driften af deres service- og håndværksvirksomhed. At kunne tilbyde en god og gratis support, betyder nemlig rigtig meget for alle i Minuba! Det er vigtigt at alle - både enkeltmandsvirksomheden og det store entreprenørfirma med 100 ansatte kan få hjælp, når der er behov for det. Både via mail eller telefon.

Udover at være en fast del af Minubas supportteam i Kongens Lyngby, skal Jane også varetage en række forskellige administrative opgaver.

Hvad er din baggrund og hvad har du tidligere lavet?

"Jeg har i mange år haft min egen virksomhed, hvor jeg designede og producerede strik til en række butikker i København. Derudover har jeg arbejdet i Infomedia i over 10 år, hvor jeg har været en del af mange forskellige afdelinger. Jeg har bl.a. arbejdet med support af leverandører og kunder, leverandøraftaler, medieanalyse og mediedata.

Herefter har jeg arbejdet som kundesupporter i Retriever, som ligesom Infomedia, er en medieovervågningsvirksomhed og senest som smitteopsporer hos Rigspolitiet i forbindelse med Coronaens indtog i Danmark. Derudover har jeg i de seneste par år taget en række fag på CPH Business Academy, der munder ud i en akademiuddannelse i innovation, produkt og produktion."

Hvorfor valgte du Minuba og hvorfor er Minuba et fedt sted at være?

"Jeg havde lyst til at prøve kræfter med en ny branche og var på udkig efter en virksomhed, hvor jeg kunne bruge de måske lidt nørdede og nicheagtige kompetencer jeg har med mig fra mange år indenfor medieovervågning, og her så Minuba umiddelbart ud til at være et godt bud.

Mit indtryk fra de første par uger har været super godt. Jeg er blevet bekræftet i mit umiddelbare indtryk fra ansættelsessamtalerne af Minuba, som fagligt komplekst og samtidig som en virksomhed fyldt med søde engagerede kollegaer, gode værdier og et oprigtigt ønske om at gøre en forskel." 


Et stort velkommen til vores nye kundesupporter!

Vi er glade for at have fået dig med ombord.


Nysgerrig? Læs mere her:

Om Minuba

Job og karriere i Minuba

Kontakt os