Minuba sætter fokus på de manglende praktikpladser

Minuba vil gøre noget for, at sætte fokus på de manglende praktikpladser.

12.000 unge står i dag uden en praktikplads – gør du?

”Vi har som samfund en forpligtelse til at sikre, at de unge får en uddannelse.” udtalte Henrik Mielke adm. direktør i den landsdækkende entreprenørvirksomhed Enemærke & Petersen, Jyllands-Posten Erhverv d. 03/10/17.

En holdning som Minuba også deler og forsøger at sætte fokus på.

Minuba ønsker at være med til at udvikle hele håndværksbranchens måde at tænke – og drive virksomhed – på. Derfor synes vi, at det er vigtigt at sætte et positivt fokus på selve håndværksfaget, som et ambitiøst valg med mange muligheder.

En god forretning er baseret på dygtige og kompetente medarbejdere, og det starter allerede på skolebænken.

Derfor har Minuba også valgt at støtte DM i Skills 2018, som giver de unge chancen for at vise deres talent. Her kåres ”mestre” fra i alt 61 fag – 42 konkurrencefag og 19 demonstrationsfag, hvor dygtige unge fra de mange forskellige faggrupper skal vise, hvad de har lært.

“Minuba vil hjælpe håndværkere med at drive en professionel forretning og vi ser netop, at evnen til at skabe en forretning, starter med en god faglig ballast. Det er derfor rigtig vigtigt, at vi fastholder og øger tilgangen af lærlinge til håndværksfagene og at håndværksvirksomhederne begynder at få øjnene op for den værdi som lærlingene kan være med til at skabe for virksomheden.” udtaler adm. direktør for Minuba, Casper Hassø Nielsen.