Kvalitetssikring i håndværksfagene

Kvalitetssikring i håndværksfagene – sådan gør du som tømrer, maler, murer og VVS’er

Hvorfor er kvalitetssikring vigtig i byggebranchen?

Kvalitetssikring handler grundlæggende om at kunne dokumentere at sit arbejde lever op til definerede kvalitetsstandarder. Det gælder uanset om du er tømrer, murer, maler eller arbejder med VVS-installationer. Der stilles i dag høje krav til dokumentation, og lovgivningen skærper sit fokus på korrekt udført arbejde. Som fagperson er det derfor afgørende, at du kan fremvise den nødvendige dokumentation. Kvalitetssikringens formål er altså at forebygge fejl og skader i byggeriet, samt at optimere den overordnede kvalitet i byggeriet. Kvalitetssikring kan derfor i sidste ende spare byggeprojektets involverede for mange udgifter, og uforudsete omkostninger.

Kvalitetssikring for tømrere

Som tømrer arbejder du med konstruktioner, der ofte har stor betydning for både sikkerhed og funktion i et byggeri. Kvalitetssikring for tømrere er helt afgørende både for at sikre, at arbejdet bliver udført korrekt, fra start til slut, men også for at kunne dokumentere det overfor bygherre, myndigheder og ikke mindst dine kunder.

Hvad skal dokumenteres?

Som tømrer skal du følge reglerne i BR18. De handler om bl.a. bæreevne, brandsikring, isolering og konstruktioner. Dette er fx noget af det, som er vigtigt at kunne dokumentere, så du kan vise, at dit arbejde lever op til kravene. Derudover gælder det eksempelvis også for anvendte materialer:

  • Bygbarheden
  • Fugtforhold
  • Monteringsmetoder og afslutninger
  • Isolering

Uden dokumentation kan du risikere, at sagen bliver afvist, eller at du hænger på fejl senere hen, som kan koste dig dyrt.

Typiske fejl og faldgruber

En af de største faldgruber i kvalitetssikring for tømrere er mangelfuld eller rodet dokumentation. Det kan være, at billeder ligger spredt på medarbejdernes telefoner, at tjeklister mangler, eller at der ikke er angivet dato og ansvarlig person. Det gør det svært at finde dokumentation, når du skal bruge den – og i værste fald står du uden bevis for, hvad du har lavet. Andre klassiske fejl er:

  • Manglende fotodokumentation
  • Udfyldte tjeklister, der ikke gemmes centralt
  • Uklare beskrivelser uden reference til opgaven

Når du arbejder systematisk med kvalitetssikring, minimerer du fejl, som i sidste ende kan koste dig dyrt eller blive farligt. Det giver både dig og kunden tryghed.

Gode værktøjer og skemaer

Det behøver ikke være tungt at arbejde med kvalitetssikring i hverdagen. Med digitale værktøjer kan man oprette tjeklister, tage billeder direkte fra mobilen og samle alt dokumentation på ens arbejdsseddel. Ved at arbejde digitalt får du en struktureret og fejlfri proces, hvor intet bliver glemt, og hvor både svende og lærlinge nemt kan følge med, uanset hvor de er.

Kvalitetssikring for malere

Som maler handler dit arbejde i høj grad om finish og detaljer, og derfor er dokumentation af kvaliteten afgørende. Kvalitetssikring for malere er din mulighed for at dokumentere, at underlaget er korrekt forbehandlet, at der er brugt de rigtige produkter, og at arbejdet er udført i henhold til producentens og bygherrens krav. Det giver dig ikke bare sikkerhed i hverdagen, men det styrker også håndværkets kvalitet og dit professionelle omdømme. Med korrekt dokumentation står du stærkere, hvis der senere opstår spørgsmål om farvevalg, dækkeevne eller vedhæftning.

Hvad skal dokumenteres?

Som maler er der en række centrale forhold, du bør dokumentere, for at sikre kvaliteten.

  • Underlagets tilstand: Er der foretaget grundig rengøring, slibning og eventuelle reparationer?
  • Fugtmålinger: Særligt vigtigt på nye overflader eller ved maling af beton og gips.
  • Valg af malingssystem: Er produktet korrekt anvendt i forhold til underlag og funktion?
  • Antal lag og tørretid: Hvornår blev der malet, og hvor længe tørrede malingen?
  • Afskærmning og afdækning: Er der gjort tiltag for at beskytte omgivelserne?

Denne dokumentation giver dig ikke bare et overblik over opgaven – den viser også kunden, at du har leveret et stykke professionelt håndværk med omtanke for kvaliteten i hver detalje.

Kvalitetssikring for murere

Som murer arbejder du med præcision, holdbarhed og materialer, der skal kunne stå i mange år frem. Netop derfor er kvalitetssikring for murere en vigtig del af både dit faglige ansvar og din forretning. Dokumentation er med til at sikre at arbejdet er korrekt udført, og lever op til krav og forventninger. Ved at dokumentere fx. armering, mørteltyper og isolering kan du minimere risikoen for fejl, mangler og dyre reklamationer. Det kan fx. være afskalninger på facader, sætningsrevner eller manglende vedhæftning. Når reklamationer opstår, er det afgørende at kunne dokumentere, hvordan arbejdet er udført. Med billeder og skemaer kan du hurtigt bevise, at du har fulgt reglerne og arbejdet efter forskrifterne, og netop det kan være forskellen på en tabt eller vundet sag.

Gode værktøjer og skemaer

Det er en fordel at arbejde med tjeklister og digitale skemaer, der passer til de enkelte arbejdsgange. Det gør processen struktureret og fejlfri, og vil i sidste ende gavne dit arbejde. Skemaerne og tjeklisterne kan f.eks. være:

  • Tjek før støbning (underlag, fugt, armering)
  • Dokumentation af mørtelforbrug og blandingsforhold
  • Kontrol af isolering og placering i konstruktionen
  • Opfølgning efter reparationer eller omfugning

Kvalitetssikring for VVS’ere

For VVS’ere er præcision og dokumentation ikke bare et spørgsmål om kvalitet, det er ofte et krav. Rørføring, trykprøvning og korrekt montage skal dokumenteres nøje, så både myndigheder, bygherre og samarbejdspartnere kan se, at arbejdet er udført korrekt og i overensstemmelse med gældende standarder. Kvalitetssikring for VVS’ere spiller tæt sammen med anden teknisk dokumentation fx. arbejdstilsynsrapporter, fjernvarmegodkendelser eller dokumentation ved nybyggeri. Hvis du har styr på din dokumentation, kan du hurtigt levere det nødvendige materiale videre til rådgivere, byggesagkyndige eller kommunen.

Hvad skal dokumenteres?

VVS-arbejde omfatter mange installationer, der kræver detaljeret dokumentation. De vigtigste områder at fokusere på er:

  • Trykprøvning og tæthedsprøver: Før idriftsættelse af rørinstallationer
  • Rørføring og placering: Dokumentation med billeder eller skitse
  • Isolering: Korrekt type og tykkelse
  • Montage: At komponenter er korrekt monteret og mærket efter gældende standard

Et godt eksempel er fjernvarmeinstallationer. Her er det helt essentielt, at du kan dokumentere korrekt tilslutning, trykprøvning og isolering – ofte som krav fra fjernvarmeselskabet. Det samme gælder nybyggeri, hvor teknisk dokumentation er nødvendig for at kunne færdigmelde byggeriet og få installationerne godkendt.

Sådan kan digitale værktøjer lette kvalitetssikringen

Uanset om du er tømrer, murer, maler eller VVS’er, så ved du, hvor hurtigt tempoet er på en byggeplads. Og når kvalitetssikring skal klares på papir, er det nemt, at tjeklister bliver væk, billeder ligger spredt på medarbejdernes telefoner. Her kan et digitalt værktøj gøre en markant forskel. Når du bruger en app til kvalitetssikring i byggebranchen, får du en enkel og struktureret måde at dokumentere dit arbejde på, endda mens du står midt i det. Du slipper for manuelt papirarbejde, og alt bliver samlet ét sted: tjeklister, billeder, noter og underskrifter. Med Minubas kvalitetssikringsfunktion kan du:

  • Tage billeder direkte fra mobilen og knytte dem til den konkrete opgave
  • Adgang til kvalitetssikringsdokumenter, der er relevante for dit fag
  • Udfyld din kvalitetssikring direkte i appen, så intet bliver glemt eller smidt væk
  • Samle alt på arbejdssedlen, så du altid ved, hvor dine data er

Fordelen er tydelig: Du får overblik, sparer tid og minimerer risikoen for fejl og mangler. Og skulle der opstå spørgsmål fra kunden, bygherre eller myndigheder, har du din dokumentation lige ved hånden, gennemført, gennemskuelig og professionel

Prøv Minuba – kvalitetssikring tilpasset håndværksfagene

 

Ved at oprette en demokonto, får du fuld adgang til alle Minuba Plus’ mange funktioner og moduler – gratis og 100% uforpligtende.

Brug de 30 dage til at lære Minuba Plus at kende, og få overblik over, hvad systemet kan tilbyde dig og din virksomhed.

Ofte stillede spørgsmål om kvalitetssikring i håndværk

Hvordan laver man kvalitetssikring som tømrer?
Du dokumenterer dit arbejde løbende, f.eks. med billeder af konstruktioner, tjeklister for isolering, bæreevne og noter om materialevalg.
Hvad skal man dokumentere som maler?
Som maler skal du typisk dokumentere underlagets tilstand, valg af malingssystem, fugtmålinger og tørretider.
Er kvalitetssikring lovpligtigt for VVS?
Ja, i mange tilfælde. F.eks. ved fjernvarme, gas og nybyg er der krav til dokumentation af installationer, trykprøvning og korrekt montage. Kvalitetssikring er derfor en vigtig del af det lovpligtige materiale.
Hvilke apps kan bruges til kvalitetssikring?
Minuba er en af de mest brugervenlige løsninger til håndværkere. Her kan du tage billeder direkte fra mobilen, få adgang til kvalitetssikringsdokumenter, som du kan tilpasse til din forretning og du kan samle al dokumentation ét sted.

Del indholdet