Farvers og markeringers betydning i kalenderne: ‘Min tid’, ‘Planlægning’ og ’Min plan’ i Minuba
Sidst opdateret:
Under ‘Min tid’ og ‘Planlægning’ fungerer de forskellige farver og markeringer (skraveringer, bjælker og stiplede linjer) som en hjælp til dig. Det betyder, at du bedre kan bevare overblikket over registreret og planlagt tid, samt følge status på sagerne i kalenderne..
Følgende artikel gennemgår betydningen af de forskellige farver og markeringer.
Farveforklaring under ’Min Plan’ og ’Planlægning’
Hvis en ordre er færdigmeldt, vil der blive vist en stiplet linje i venstre side.
Hvis en ordre er afsluttet, vises en solid linje i venstre side.
En registreret ordre vises med klar grøn.
En planlagt ordre vises med en nedtonet grøn farve.
Bordeaux er registreret tid uden en tilknyttet/valgt ordre.
Nedenstående farve er registreret tid med tillæg uden en tilknyttet/valgt ordre.
Nedtonet bordeaux er planlagt tid uden en tilknyttet/valgt ordre.
Orange er aktivt registreret fravær.
Nedtonet orange er planlagt fravær.
Solid grå bjælke foroven betyder, at der er afleverede timer eller at timerne er faktureret eller låste til en fakturakladde.
Hvis der er afleverede og godkendte timer, vises en solid hvid bjælke foroven.
En blok med stribede felter betyder, at timerne er afleveret og/eller faktureret. Du kan dermed ikke ændre i timerne.
Er blokken blå betyder det, at den har været planlagt, men aldrig udført. Den fortæller derfor, at du skal tage stilling til den.
Hvis en blok er grå betyder det, at tidsregistreringen ikke er en del af den valgte ordre.
Oversigt over farver
I dette skema ses en mindre oversigt over farverne og deres betydning.
Fandt du ikke det du søgte?
Har du stadig spørgsmål?
Kontakt vores kundesupport
mandag - fredag kl. 08-16
Med Minuba Plus kan du få support både via mail og telefon.
Som Minuba GO! kunde kan du få support på følgende mailadresse.