Lov om arbejdstidsregistrering vedtaget – hvad betyder det for din arbejdsdag?

Den 23. januar 2024 blev der vedtaget en ændring i arbejdstidsloven, hvilket forudsætter, at der kommer nye krav og regler om tidsregistrering.

Den nye arbejdstidsregistrering træder i kraft den 1. juli 2024 og har til formål at sikre overholdelse af de allerede gældende regler om daglig og ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid, så medarbejdere ikke bliver overbelastet af for meget overarbejde.

Har du helt styr på, hvad du skal gøre i forbindelse med de nye krav til arbejdstidsregistrering? Ellers kan du læse vores artikel om, hvordan du skal forholde dig til den nye arbejdstidslov.

Krav til arbejdstidsregistreringen

Lovændringen betyder, at du som arbejdsgiver fra den 1. juli 2024 er forpligtet til at indføre et tilstrækkeligt tidsregistreringssystem, som er objektivt, pålideligt og tilgængeligt, hvor de enkelte medarbejdere kan registrere deres daglige arbejdstid.

Ifølge loven er det et krav, at tidsregistreringerne gemmes i fem år efter, at perioden for beregningen af medarbejderens ugentlige arbejdstid er udløbet. Det vil sige, når den 4-måneders referenceperiode, der gælder for 48-timers reglen, udløber.
48-timers reglen er en sikring af, at medarbejdere højest arbejder 48 timer om ugen i gennemsnit. Referenceperioden er den tidsperiode, som arbejdstiden beregnes over, for at se, om 48-timers reglen overholdes. Når referenceperioden er fire måneder, betyder det, at en medarbejders gennemsnitlige arbejdstid beregnes over fire måneder for at afgøre, om grænsen for de 48 timer overholdes.

Hvad skal registreres?

Tidsregistreringen behøver ikke at angive helt præcise start- og sluttidspunkter for hver arbejdsdag, men blot den samlede arbejdstid for hver dag.

Desuden behøver den daglige arbejdstid kun at blive registreret på dage, hvor medarbejderens faktiske arbejdstid afviger fra den aftalte og/eller skemalagte arbejdstid.

Se fordelene ved den nye lov om arbejdstidsregistrering.

Hvilke undtagelser er der for tidsregistrering?

Som udgangspunkt er alle på det danske arbejdsmarked omfattet af den nye lov om tidsregistrering, men der er dog nogle undtagelser. Der følger af loven en undtagelse for medarbejdere, der betragtes som såkaldte selvtilrettelæggere. Selvtilrettelæggere dækker over medarbejdere, som enten har en ledelsesfunktion, selv har mulighed for at planlægge deres arbejdstid, eller hvis deres arbejdstid ikke kan måles eller fastsættes på forhånd på grund af arbejdets særlige karakter.

Hvis det vurderes, at medarbejderen er selvtilrettelægger, skal det fremgå af medarbejderens ansættelsesbevis, samt at lovens §3 (om pause), §4 (om 48-timers reglen) og §5 (om natarbejde) ikke finder anvendelse på dem.

Derudover gælder tidsregistreringen ikke:

• Medarbejdere med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge.
• Medarbejdere, der er sæsonbeskæftigede, der arbejder under 12 timer pr. uge i gennemsnit over en periode på 12 måneder.

Konsekvenser ved at undlade arbejdstidsregistrering

Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at loven bliver overholdt. I tilfælde af at loven ikke overholdes, kan det have juridiske konsekvenser og resultere i bøder.

Med Minubas tidsregistrering lever du op til kravene om tidsregistrering – og vores system er nemt og intuitivt at bruge.