Under tilbuds sektionen har du mulighed for at udforme dit tilbud til kunden, både med priser, tidsfrister og med mulighed for, at kunden kan acceptere tilbuddet online.
NB! Nedenunder tilbuds afsnittet finder du din ordrebekræftelses tekst, hvor du skriver din ordrebekræftelse til din kunde. Dette afsnit fungerer lige som tilbuds afsnittet, både med skabeloner, dokumentkoder, mm.
Sæt en tidsfrist
Du kan sætte en tidsfrist på dit tilbud, hvis du ønsker at sætte en dato for, hvornår kunden senest skal have accepteret dit tilbud.
Bliver fristen overskrevet, vil du kunne se i dit ‘Overblik’ at linjen bliver markeret med en rød baggrund. Det gør det let for dig at skulle følge op på dine tilbud, som endnu ikke er blevet godkendt af kunden.
Overskrift
Her bestemmer du om det er et konkret ‘Tilbud’ eller et ‘Overslag’, som du laver til din kunde. Dette vil fremgå i overskriften på selve tilbuds pdf’en, som du kan få vist ved at klikke på printer ikonet (udskriv).
Der er juridiske forskelle på Tilbud og Overslag. Følgende citat er taget fra Forbrug.dk
“Et tilbud kan enten være et samlet tilbud for hele arbejdet eller et detaljeret tilbud, hvor de enkelte poster er prissat hver for sig. I kan også aftale en timepris eller en fast pris på de enkelte opgaver.”
“Et overslag er en anslået cirkapris. Du kan dog forvente, at håndværkeren som kyndig fagmand rammer nogenlunde tæt på den endelige pris. Der er grænser for, hvor meget prisen må flytte sig i forhold til overslaget, men det vil afhænge af den konkrete sag.”
Brug en skabelon
Du kan vælge at bruge en skabelon til din tilbudstekst, så du ikke behøver at skrive tilbudsteksten forfra hver gang du sender et tilbud. Skabelonerne kan du selv oprette ved at gå under Administration -> Skabeloner.
Når du vælger en skabelon, sættes tekstindholdet fra skabelonen ned i ‘Tilbudsteksten’, hvorefter du har mulighed for at redigere skabelonen, så den passer til dette specifikke tilbud.
NB! Ændringer du laver i Tilbudsteksten ændrer ikke noget i selve skabelonen.
Skriv din tilbudstekst
Her kan du forfatte din tilbudstekst, som er selve indholdet på dit tilbud. Du skriver teksten ind i vores tekst-editor, hvor du har mulighed for at sætte det pænt op med overskrifter, typografi, fed/kursiv skrift, mm.
I Tilbudsteksten kan du gøre brug af Dokumentkoder, hvilket gør at du nemt kan indsætte data, som allerede eksisterer i Minuba.
NB! Sætter du tekst ind, som er kopieret fra andre kilder, som f.eks. Word eller en hjemmeside kan der følge formatering med, hvilket kan give uønsket resultater. Brug da funktionen “indsæt som ikke-formateret tekst”.
Sådan bruger du Dokumentkoder
Med dokumentkoder får du mulighed for at indsætte specifikke data i din ‘Tilbudstekst’, som allerede eksisterer i Minuba.
Det kunne f.eks. være at du ønsker at skrive kundens navn, men i stedet for at skrive selve navnet på kunden, kan du indsætte dokumentkoden {{order.contactName}}, som vil indsætte det navn du har indtaster under kontakt adressen på kunden.
Du kan både sætte dokumentkoder ind i din skabelon og direkte ind i din Tilbudstekst. Når du vælger en dokumentkode i listen vil den koden blive sat ind i teksten.
I dette eksempel vil vi gerne vise ‘Tilbudsmaterialer med Pris’, hvilket vil indsætte listen fra vores ‘Kalkulation’ ind i tilbuddet.
Trykker du på printer ikonet kan du få vist tilbuds pdf’en, hvor du kan nu se at materialeliste fra ‘Kalkulationen’ er blevet tilføjet i stedet for dokumentkoden.
Lad din kunde Acceptere dit tilbud online
Med dokumentkoden ‘Tilbudsaccept’ kan du indsætte en knap i e-mails eller din tilbuds pdf, som giver kunden mulighed for at acceptere dit tilbud online. Det vil gøre det hurtigere og nemmere for din kunde at kunne komme videre med tilbuddet, og øge raten for at kunden går videre med dit tilbud, fremfor andres.
Når kunden klikker på knappen kommer de ind på en hjemmeside, hvor der er en ‘Accepter Tilbud’-knap, samt en ‘Se tilbudsdokument’-knap. Så kan kunden se selve tilbuddet (PDF filen) og give sin accept.
Når din kunde trykker ‘Acceptér Tilbud’ modtager du en mail, så du får besked om at tilbuddet er blevet accepteret.
Her kan du se et eksempel på, hvad kunden bliver præsenteret for på hjemmesiden, efter han har klikket på knappen i mailen:
Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælper vores team til at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Nødvendige Cookies
Nødvendige cookie skal altid være aktiveret, så vi kan gemme dine præferencer for cookieindstillinger.
Hvis du deaktiverer disse cookies, kan vi ikke gemme dine præferencer. Det betyder, at hver gang du besøger denne hjemmeside, skal du aktivere eller deaktivere cookies igen.
3.Part cookies
Denne hjemmeside bruger Google Analytics til at indsamle anonyme oplysninger som antallet af besøgende på webstedet og de mest populære sider.
At holde denne cookie aktiveret hjælper os med at forbedre vores hjemmeside.
Venligst aktiver de nødvendige cookies først, så vi kan gemme dine præferencer