Brug websitemodulet i Minuba til at modtage bestillinger fra din hjemmeside


 

Websitemodulet i Minuba

Gør det enkelt for dine kunder at kontakte dig ved at gøre det muligt, at lave bestillinger direkte via din hjemmeside. Med websitemodulet i Minuba kan dine kunder hurtigt og enkelt lave en ordre eller bestille et tilbud. Denne artikel vil gennemgå, hvordan du gør brug af websitemodulet, så du kan bruge tid på selve arbejdet frem for de administrative opgaver.

I praksis vil det betyde, at du kan implementere en kontakt formular på din hjemmeside, som kunden kan udfylde med f.eks. navn, nummer og beskrivelse. Din kommende kunde kan derfra sende sine data til dig, så du modtager dem i din Minuba som en tilbudskladde.

Tilvalgsmoduler: Websitemodulet i Minuba


 

Aktiver websitemodulet i Minuba

Du finder websitemoduelet ved at klikke på Administration -> Website-modul -> Klik på ‘Aktiver website-modul’.

Herinde kan du:

  • generere en nøgle, som du skal bruge på dit website
  • vælge en ordretype, som blive brugt som standard på de ordre der kommer via din hjemmeside
  • vælge webserver type

Her kan det være en god idé at lade en IT-kyndig person opsætte koden for dig på din hjemmeside via PHP eller tilsvarende kodesprog. Koden skal tilpasses din hjemmeside og kan ikke bare kopieres og indsættes.

Eksempel på en kontaktformular:

Eksempel på en bestillingsformular i websitemodulet i Minuba

 

Tilpas kontaktformularen til dine ordrer

Du kan tilpasse kontaktformularen, så du sikrer dig at få de fornødne informationer fra kunden. Det kunne f.eks. være kontaktnavn, telefonnummer, adresse og arbejdsbeskrivelse, som plejer at være en god idé at have som obligatoriske felter. Når kunden udfylder formularen kommer informationen direkte ind i Minuba under ’Tilbudskladder’ på den ordretype, som du selv har valgt.

Tip: Skab en ordretype i Minuba, som hedder “Via websiden” eller lignende, så ved du, at alle tilbudskladder med denne ordretype kommer via en online forespørgsel.

 

Tip til den IT-ansvarlige

Ved at aktivere website-modulet får du adgang til den eksempelkode, som du skal anvende på hjemmesiden. Koden er tilgængelig i enten PHP, men kan også bruges til anden tilsvarende kodesprog. Det kan være smart at overveje, hvilke labels virksomheden skal bruge og eventuelt hvilke felter, der skal være obligatoriske. Vi sørger for basiskoden og koblingen til Minuba, men vi lader jer om selv tilpasse formularen til jeres hjemmeside og dennes udseende.