Sådan bruger du integrationen til HMN Naturgas, Eniig, Energinet og Nordlys
Sidst opdateret:
Minuba tilbyder en direkte integration til flere naturgasfirmaer – herunder HMN Naturgas, Eniig, Energinet og Nordlys. Det giver dig mulighed for nemt at importere kunder, oprette udkald og overføre hovedeftersyn direkte i Minuba.
Importer kundér fra naturgasfirma
Når integrationen er sat op af Minuba, kan du begynde at importere kunder fra det ønskede naturgasfirma:
- Gå til Kunder -> Import/Eksport -> Importer kunder fra naturgasfirma
Importen kan tage lidt tid, afhængigt af mængden af data. Hvis du oplever problemer, bør du tjekke, om dine indstillinger og adgangsoplysninger til naturgasfirmaet er korrekte.
Når importen er fuldført, vil kunderne være synlige i dit kundekartotek i Minuba – klar til brug.
Naturgasfirma udkald
For at oprette et udkald til et naturgasfirma:
- Klik på Opret ny
- Vælg 'Naturgasfirma' udkald
Du bliver nu ført til en side, der er specielt designet til oprettelse af ordrer til det pågældende firma. Dette er den eneste måde at oprette udkald på.
Siden søger automatisk i dine importerede naturgaskunder baseret på navn og adresse. Når du har fundet kunden, vises alle relevante oplysninger – inklusive serviceaftalen. Når alt ser korrekt ud, klikker du på Opret udkald.
Naturgasfirma hovedeftersyn
Du modtager en mail, når et nyt hovedeftersyn er oprettet hos naturgasfirmaet. Disse kan overføres til Minuba som ordrer:
• Gå til Overblik -> Import/Eksport -> Importér ordrer fra [naturgasfirma]
Herefter bliver alle tilgængelige hovedeftersyn overført og oprettet som ordrer i dit overblik i Minuba.
Naturgasfirma-arbejdssedler
Arbejdssedler til naturgasfirmaer fungerer som almindelige arbejdssedler – med enkelte undtagelser:
• Naturgasfirmaerne modtager ikke almindelige fakturaer, men ønsker data sendt elektronisk
• Når du afslutter arbejdssedlen, sendes oplysningerne automatisk til firmaet – herunder materialeforbrug
Er du i tvivl, om en arbejdsseddel er knyttet til et naturgasfirma? Tjek genvejene i højre side af arbejdssedlen. Hvis firmaet ikke fremgår, er ordren ikke koblet til integrationen.
Send en regning tilbage til et naturgasfirma
Når du skal sende data tilbage til naturgasfirmaet:
• Gå til arbejdssedlen og klik på Godkend fakturaen
Du behøver ikke sende noget manuelt via mail eller offentlig faktura. Systemet sørger automatisk for, at oplysningerne sendes korrekt.
Fandt du ikke det du søgte?
Har du stadig spørgsmål?
Kontakt vores kundesupport
mandag - fredag kl. 08-16
Med Minuba Plus kan du få support både via mail og telefon.
Som Minuba GO! kunde kan du få support på følgende mailadresse.