Opfølgning på faktura i app'en - Minuba

Opfølgning på faktura i app’en

I overblikket over godkendte fakturaer, er det nemt at se, hvilke af de godkendte fakturaer, der har en opfølgning. Dette er angivet med et rødt klokke-ikon i højre side.

Hvis du enten vil se en opfølgning eller lave en opfølgning på en faktura, så skal du trykke på fakturaen og derefter vælge ”Opfølgning”.
Du vil blive ført over til en side, hvor du kan indtaste en note og angive dato for opfølgningen. Du har også mulighed for at angive, om fakturaen automatisk skal slette opfølgningen når den godkendes.

Opfølgnings-ikonet i overblikket giver dig god mulighed for at gøre andre medarbejdere opmærksom på, at visse fakturaer kræver en særlig handling på en specifik dato.