Modtag e-faktura via Nemhandel med GLN-nummer (EAN-nummer)


Hvis din grossist ikke har mulighed for at sende din faktura i OIO-format på mail direkte til Minuba, kan du gøre følgende for at modtage din e-faktura:

  1. Bed din grossist om at sende faktura ind via Minubas GLN nummer: Læs mere her
  2. Undersøg om din grossist har mulighed for at sende via Nemhandel system til et CVR-nummer. Eller overvej at anskaffe dig et GLN-nummer (tidligere kaldt EAN-Nummer).
  3. Derefter skal du benytte et e-faktura system som fungerer som en elektronisk postkasse der sender dine faktura til Minuba.

 

Sådan får du et GLN-nummer

Gå ind på GS1 Danmark’s Webshop. Derefter klikker du på linket GLN-lokationsnumre til bl.a. digital ordre- og fakturahåndtering. Her kan du købe et GLN-nummer.

NB! Minuba har ikke mulighed for at modtage GLN-nummer fakturaer i sig selv. Derfor skal du også bruge et e-faktura system. Et e-faktura system fungerer som en elektronisk postkasse som derefter sender dine fakturaer til Minuba.

 

Sådan får du et e-faktura system

Der findes flere muligheder på nettet, du kan f.eks. vælge Faktura-Boks eller Sproom.

Du skal tilføje dit GLN-nummer til dit e-faktura system ellers ved e-faktura systemet ikke hvor den skal sende dine faktura.

 

Sådan tilføjer du dit e-faktura system til Minuba

Du tilføjer dit e-faktura system på samme måde som du tilføjer grossister. Klik på Tandhjulet -> Administration -> Grossistaftaler -> Opret ny -> Tilføj grossist -> Vælg dit e-faktura system -> Klik ‘OK’.

Derefter kan du klikke på ‘Indstillinger’ og herfra sende en mail til dit e-faktura system. Når du har sendt mailen skal du afvente svar fra dit e-faktura system.

Når dit e-faktura system har sat deres del op, så de videresender faktura til Minuba, vil du fremadrettet automatisk modtage elektroniske faktura, når du får tilsendt en faktura via dit GLN-nummer.


 

Sproom

Har du leverandører/grossister som ikke er i Minuba og ønsker du at modtage elektroniske faktura (EDI) fra dem, kan du benytte Sproom. Dette kræver at du opretter en konto hos Sproom, efterfølgende vil du så kunne modtage elektroniske fakturaer.

Minuba modtager kun EDI faktura fra godkendte grossister/leverandører, så du skal tilføje Sproom i Minuba i listen over dine grossister under Administration -> Grossistaftaler.

Når du har tilføjet Sproom skal du klikke på indstillinger og tryk på ‘Klik for at sende mail til grossisten’. Minuba åbner nu din email klient med en tekst som du skal sende til Sproom.

Efterfølgende skal du logge ind på Sproom for at opsætte den til at videresende faktura til din data+[dit unikke nummer]@minuba.dk som vist på billedet herunder.


 

Indlæsning af faktura fra Faktura-Boks

Minuba har integration til Faktura-Boks som kan bruges til at hente EDI-linjer ind i Minuba. Hvis du ikke har en konto i e-faktura i forvejen, kan du læse mere om produktet her: faktura-boks.dk

Der er kontaktinformation på siden som du kan skrive til for at få oprettet en Faktura-Boks konto.

Det første du skal er at slå modulet til:

Faktura-boks e-fakture

Hvis du har en Faktura-Boks konto i forvejen skal du skrive en mail til: info@faktura-boks.dk, hvor der står at du ønsker at få brugernavn og adgangskode tilsendt.

Faktura-Boks skal også bruge en “Brugernøgle til API (authkey)”, den finder du under Administration -> Brugere -> vælg en administrator bruger -> Udvidede indstillinger.

Herefter skal de indtastes:

Faktura-Boks e-faktura

Du har mulighed for at hent fakturalinjer første gang ved klikke på ‘Hent fakturalinjer nu’.

Herefter vil de linjer I godkender i Faktura-Boks kommer direkte ind på den arbejdsseddel I har valgt i Minuba, i faste intervaller i dagtimerne.

Fakturafil – Futurelink – Truelink

Har du leverandører/grossister som ikke er i Minuba og ønsker du at modtage elektroniske faktura (EDI) eller pdf’er fra dem, kan du benytte Fakturafil, Futurelink eller Truelink. Dette kræver at du opretter en konto hos den ønskede aktør, hvorefter du vil kunne modtage elektroniske fakturaer. Enten sendt som edi direkte, eller som pdf’er der er afløftet af din aktør.

Minuba modtager kun EDI faktura fra godkendte grossister/leverandører, så du skal tilføje din aktør  fra listen over dine grossister under Administration -> Grossistaftaler.


Forrige artikel: ‘Importer dine forsikringssager fra Scalepoint’ Næste artikel: ‘Overfør timesedler til Danløn’