Hvordan overfører jeg en leverandørfaktura til en arbejdsseddel?

I følgende artikel gennemgår vi, hvordan du overfører en leverandørfaktura til en arbejdsseddel i Minuba.

Du kan lægge en leverandørfaktura på en arbejdsseddel, så du eller en overmontør senere kan tage stilling til, hvad der er brugt på ordren. På den måde kan du hurtigt få leverandørfakturaen over til økonomisystemet til bogføring, også selvom du endnu ikke ved, om alle materialer skal bruges.

I Minuba kan en række leverandører sende fakturaer elektronisk direkte til Minuba. Se i din opsætning under “Tandhjulet” -> “Administration” -> “Grossistaftaler” om dine valgte leverandører kan levere fakturaer direkte til Minuba. Minuba kan indlæse fakturaer i OIOUBL-format.

Administration - Grossistaftaler

Du kan arbejde med håndtering af EDI-fakturaer, hvis du er administrativ bruger og har rollen “Tilbud/ordre” eller “Fakturering”.

Under “Indkomne fakturaer” vælger du den faktura du vil overføre til en arbejdsseddel, og klikker på knappen “Overfør”.

Hvis leverandørfakturaen er mærket rigtigt med korrekt ordrenummer, vil Minuba automatisk vælge arbejdssedlen. Du kan altid selv vælge en arbejdsseddel inde fra EDI fakturaen.

Du kan skrive en note til fakturaen ved at klikke på “blyant-ikonet” under afsnittet “Noter”, hvis du har en besked angående denne faktura, eller hvis der er noget særligt, der skal huskes på arbejdssedlen.

EDI noter

Overfør fakturaen til arbejdssedlen ved at klikke på “Godkend og afslut”.

Vil du vide, hvordan du behandler linjerne på arbejdssedlen så læs mere her.

 

Rigtig god arbejdslyst!