Hændelsesforløb
Hvad er hændelsesforløbet?
Hændelsesforløbet giver dig en komplet log over alle handlinger, der er foretaget på sagen – herunder på arbejdsseddel, ekstraarbejde og faktura.I loggen kan du se:
- Hvad der er sket
- Hvem der har foretaget ændringen
- Hvornår – med dato og klokkeslæt
Det giver dig et hurtigt overblik og gør det nemt at finde årsagen til ændringer, du måske undrer dig over.
Eksempel:
Hvis en medarbejder tilføjer et materiale på ordren, vil denne handling automatisk blive registreret i loggen – med navn og tidspunkt.
Luk denne sektion
Tjek om fakturaen er sendt – via mail eller EAN/GLN (NemHandel)
Når du har sendt en faktura til kunden – enten via mail eller EAN/GLN (NemHandel) – kan du altid tjekke i hændelsesforløbet, om forsendelsen er gået korrekt igennem.
Sådan gør du:
- Gå til den relevante arbejdsseddel
- Klik på fanen Hændelsesforløb
- Find den hændelse, hvor fakturaen blev sendt
Her vil du kunne se:
- Hvordan fakturaen blev sendt (mail eller EAN/GLN)
- Hvornår den blev sendt (dato og klokkeslæt)
- Hvem der sendte den
- Ved mailforsendelse: Hvilken e-mailadresse den blev sendt til
Hvis du kun har godkendt fakturaen, men ikke sendt den pr. mail, vil hændelsesforløbet udelukkende vise, at fakturaen er blevet godkendt – ikke at den er sendt.
Sådan tjekker du dine sendte mails
Vil du se, om en faktura (eller anden besked) er blevet sendt pr. mail, kan du også gøre det via konvolut-ikonet øverst i højre hjørne
Her finder du en oversigt over alle dine udgående mails sendt fra Minuba – inkl. tidspunkt, modtager og status.
Tjek om din faktura blev sendt på EAN-nummer (NemHandel)
Når du har sendt en faktura via EAN-nummer, bliver der skrevet i hændelsesforløbet på selve arbejdssedlen. Her står hvilket EAN-nummer der er sendt til, hvem der sendte fakturaen og hvilken dag og tidspunkt.
Luk denne sektion
Tjek om din faktura blev eksporteret til økonomisystemet i ’Hændelsesforløb’
Når du godkender din faktura bliver den eksporteret til dit økonomisystem (afhænger af din opsætning af økonomi system). Du kan altid tjekke om eksporten er succesfuld, eller om der skulle være sket en uventet fejl.
I dette eksempel er fakturaen blevet eksporteret succesfuldt til E-conomic.
Eksporten giver en uventet fejl
Skulle det ske, at fakturaen ikke bliver eksporteret til økonomisystemet, så kan du ligeledes tjekke hændelsesforløbet for at se, hvad der gik galt.
Der vil stå en forklaring på, hvorfor fakturaen ikke kunne komme over i økonomisystemet.
Ofte sker der fejl, i følgende situationer
Fakturanummeret findes allerede i økonomisystemet. Minuba danner et fortløbende fakturanummer, og hvis næste nummer i rækken allerede findes i dit økonomisystem, kan Minuba ikke eksporterer fakturaen.
Kundeinformation mangler på fakturaen. Er der ikke udfyldt essentielle kundeinformationer, kan økonomisystemet ikke tage imod fakturaen.
Totalbeløbet er nul på fakturaen. Har du dannet en nulfaktura i Minuba vil de fleste økonomisystemer ikke tage imod en faktura uden et “rigtigt” beløb.
Luk denne sektion
Fandt du ikke det du søgte?
Har du stadig spørgsmål?
Kontakt vores kundesupport
mandag - fredag kl. 08-16
Med Minuba Plus kan du få support både via mail og telefon.
Som Minuba GO! kunde kan du få support på følgende mailadresse.