Hændelsesforløb
Hvad er hændelsesforløbet?
Hændelsesforløbet er en komplet log over de handlinger, der er sket på både din arbejdsseddel, ekstra arbejde og faktura. Loggen fortæller dig, hvad der er sket, hvilken bruger der har lavet ændringen og hvilken dato og tidspunkt hændelsen er sket. På den måde kan du nemt finde ud af, hvad der er sket, hvis der er nogle ændringer på sagen, som du undrer dig over.
F.eks. når en medarbejder tilføjer et materiale på ordren, så bliver det automatisk skrevet i loggen.
Luk denne sektion
Tjek om fakturaen er sendt på mail eller EAN (NemHandel) i ’Hændelsesforløb’
Har du lavet en faktura og sendt den til kunden kan du tjekke, at forsendelsen gik igennem. Det kan du både gøre, hvis du sender faktura på mail eller via EAN-nummer (NemHandel).
Tjek om din faktura blev sendt på mail
Når du har sendt en faktura på mail, bliver der skrevet i hændelsesforløbet på selve arbejdssedlen, hvilken mail den er sendt til, hvem der sendte mailen, og hvilken dag og tidspunkt.
I tilfældet af, at du kun har godkendt faktura uden at sende den på mail, vil der blot stå, at fakturaen er godkendt.
Du kan desuden også se alle dine udgående mail fra Minuba ved at klikke på konvolut-ikonet oppe i højre hjørne.
Tjek om din faktura blev sendt på EAN-nummer (NemHandel)
Når du har sendt en faktura via EAN-nummer, bliver der skrevet i hændelsesforløbet på selve arbejdssedlen. Her står hvilket EAN-nummer der er sendt til, hvem der sendte fakturaen og hvilken dag og tidspunkt.
Luk denne sektion
Tjek om din faktura blev eksporteret til økonomisystemet i ’Hændelsesforløb’
Når du godkender din faktura bliver den eksporteret til dit økonomisystem (afhænger af din opsætning af økonomi system). Du kan altid tjekke om eksporten er succesfuld, eller om der skulle være sket en uventet fejl.
I dette eksempel er fakturaen blevet eksporteret succesfuldt til E-conomic.
Eksporten giver en uventet fejl
Skulle det ske, at fakturaen ikke bliver eksporteret til økonomisystemet, så kan du ligeledes tjekke hændelsesforløbet for at se, hvad der gik galt.
Der vil stå en forklaring på, hvorfor fakturaen ikke kunne komme over i økonomisystemet.
Ofte sker der fejl, i følgende situationer
Fakturanummeret findes allerede i økonomisystemet. Minuba danner et fortløbende fakturanummer, og hvis næste nummer i rækken allerede findes i dit økonomisystem, kan Minuba ikke eksporterer fakturaen.
Kundeinformation mangler på fakturaen. Er der ikke udfyldt essentielle kundeinformationer, kan økonomisystemet ikke tage imod fakturaen.
Totalbeløbet er nul på fakturaen. Har du dannet en nulfaktura i Minuba vil de fleste økonomisystemer ikke tage imod en faktura uden et “rigtigt” beløb.
Luk denne sektion
Fandt du ikke det du søgte?
Har du stadig spørgsmål?
Kontakt vores kundesupport
mandag - fredag kl. 08-16
Med Minuba Plus kan du få support både via mail og telefon.
Som Minuba GO! kunde kan du få support på følgende mailadresse.