Få et overblik over din kommende arbejdsuge eller -måned
I ’Min plan’ kan du se en oversigt over alle dé arbejdssedler, som du er tilknyttet. Arbejdssedlerne er sorteret efter, hvornår de er planlagt til at blive udført. Dvs. de opgaver, der skal udføres først, ligger øverst i listen. Alle arbejdssedler, der ikke er planlagt eller tidssat, ligger samlet nederst i oversigten.
Når du udfører en planlagt tid, vil arbejdssedlen ikke længere blive vist som planlagt. Dette gælder også, hvis du udfører en planlagt tid på forkant.
Arbejdssedlen for en ordre kan åbnes ved at klikke på den givne arbejdsseddel. Du kan også se ordrer, som ikke har nogen tilknyttede medarbejdere i fanen ’Pulje’. Puljesager har farven lyseblå og kan påbegyndes af alle medarbejdere. Når en anden medarbejder har påbegyndt en puljeopgave og dermed er blevet tilknyttet opgaven, vil sagen forsvinde fra din oversigt.
Har du rollen ’Planlæg timer’, vil du også have mulighed for at se andre medarbejderes plan. Dette kan gøres ved at klikke på filterknappen, der befinder sig øverst til højre for søgefeltet. Dette vil åbne en side med en drop Down menu, hvorfra man kan vælge, hvilken medarbejders sager man vil se.
Fandt du ikke det du søgte?
Har du stadig spørgsmål?
Kontakt vores kundesupport
mandag - fredag kl. 08-16
Med Minuba Plus kan du få support både via mail og telefon.
Som Minuba GO! kunde kan du få support på følgende mailadresse.