Trebbien Electric: Vi vil være de bedste til at kommunikere med vores kunder
Den travle elektriker
Trebbien Electric er for længst digitaliseret og de fleste funktioner i Minuba udnytter de til fulde til at planlægge og effektivisere arbejdsgangene. Og der er ingen tvivl om, at Trebbien har styr på sagerne; deres virksomhed står snorlige og de har så travlt, at de har stoppet for al markedsføring, og man skal et godt stykke ud i fremtiden for at finde et hul i deres kalender.
Jeppe fortæller, at de i stedet har en helt anden udfordring. De oplever nemlig, at de som håndværkere ofte er bagud på point inden de overhovedet er kommet i gang med en opgave. Kunderne mistænker ofte håndværkerne for at være for dyre, at de ikke udfører den opgave som er aftalt, at de ikke at komme til tiden og så videre. Det prøver de aktivt at løse ved at kommunikere så meget som muligt med sine kunder.
Vi vil være de bedste til at kommunikere med vores kunder. – Jeppe Brask, Trebbien Electric
“Det gør vi ved at kommunikere – og gøre os umage med at kommunikere. Vi vil ikke slå os op på at være Danmarks bedste elektriker – det er der så mange, der gør. Og hvordan måler man lige det? I stedet vil vi være de bedste til at kommunikere med vores kunder. Derfor bruger vi bruger SMS-funktionen i Minuba. På arbejdssedlen trykker vi bare på ”SMS”, og så sendes der en forud defineret sms – f.eks.:
”Vi er på vej og er hos dig om ca. 30 minutter.”
Venlig hilsen Thomas, Trebbien Electric.
Det er supernemt, det hele ligger klart i systemet og skal bare sendes – og wupti, så har du en glad kunde. Det betyder, at der kommer ro på; kunden ved, at vi er på vej, og skulle vi så være 10 minutter forsinket, så betyder det ikke så meget, for de ved, at vi kommer”, fortæller Jeppe Brask.
Trebbien Electric & Minuba historien
Trebbien Electric ligger i Brøndby, vest for København, og løser alle former for elektrikeropgaver i København og omegn. Firmaet består af elektrikere og el-installatører og har over 25 års erfaring i at udføre opgaver for både private og erhverv (90%).
Jeppe Brask, som er en af ejerne i Trebbien Electric ApS, startede med at bruge Minuba for ca. 8 år siden, Jeppe startede med at bruge Minuba da han arbejdede som el-installatør, og har efterfølgende taget det med sig fra virksomhed til virksomhed. Minuba er i dag så indgroet en del af Jeppes måde at drive forretning på, at han faktisk indretter forretningen efter Minuba.
”Det er svært at pege på en enkelt ting, der er den bedste feature i Minuba, for der er jo sindssyg mange ting, der er vanvittig gode, men det er bare blevet vores dagligdag”.
Ikke desto mindre peger Jeppe på, at det administrative arbejde er blevet markant mindre. Fra i sin tid at have en fuldtidsansat til at lave fakturaer, bruger Jeppe i dag max. 5 min. om dagen på at godkende sine fakturaer, fordi timer og materialer jo allerede ligger på sagen.