Har du styr på den nye bogføringslov?

Ny bogføringslov skal gøre fremtiden digital

Bogføringsloven af 24. maj 2022 fastsætter krav til, hvilke virksomheder der skal bogføre, og hvordan de skal bogføre. Fra 2023 skal du have en beskrivelse af din bogføringsprocedure på plads og i 2024 skal du lave din bogføring digitalt i et godkendt digitalt bogføringssystem! Er du enkeltmandsvirksomhed, er dette dog først i 2026!

Digitalisér din forretning med Minubas digitale værktøj

Med Minubas ordrestyringssystem er du halvt i mål, når det gælder den nye digitale bogføringslov. Ved at registrere (og derved dokumentere) alt fra arbejdstimer, materialesalg, indkøbsfakturaer og fakturaer til kunder i Minuba, er du derfor sikret i forhold til den nye bogføringslov. Her har du nemlig digitaliseret din procedure.

Når du modtager dine indkøbsfakturaer digitalt i Minuba, kan de automatisk (via API) overføres til dit økonomisystem, hvor de ligger klar til bogføring. Det samme gælder selvfølgelig også for dine salgsfakturaer. De sendes automatisk til bogføring i dit økonomisystem.

Så udover, at du får værdien af at have digitaliseret din forretning og din hverdag: bedre overblik, større effektivitet og en bedre likviditet, så er du altså også halvt i mål, når det gælder den nye digitale bogføringslov.

Læs mere om den nye bogføringslov her.

Et roadmap over den nye bogføringslov

Hvorfor skal du digitalisere din bogføring?

At digitalisere bogføringen og opbevaringen af bilag har flere fordele. Først og fremmest vil det frigive plads og samtidig reducere risikoen for at miste vigtige bilag. Derudover vil digital bogføring også reducere chancerne for fejl i regnskabsprocessen. Samt mindske den administrative byrde i virksomheden. Fra et samfundsmæssigt perspektiv vil digitaliseringen af bogføringen også styrke indsatsen mod finansiel kriminalitet. Myndighederne vil nemlig have nemmere adgang til virksomhedernes regnskaber.

Ved at digitalisere din bogføring, opnår du flere fordele:

  1. Din bogføringsproces bliver mere effektiv og nemmere at administrer
  2. Det bliver nemmere at overholde bogføringslovens krav til dokumentation og opbevaring af regnskabsmateriale
  3. Du kan nemmere søge og finde dokumentation – når det er nødvendigt.
  4. Du forhindrer tab af vigtige bilag og øger datasikkerheden ved at beskytte mod brand, oversvømmelser eller tyveri
  5. Du er bedre forberedt på revisioner og beskatning. Ved at holde regnskaberne opdateret og korrekte, kan virksomheder nemt udtrække rapporter, som kan give et overblik over virksomhedens økonomiske situation og skattepligtige overskud

I alt betyder digitalisering af bogføringen ikke kun, at virksomheder overholder bogføringslovens krav, men også at de får et mere effektivt og pålideligt system.

Vi har spurgt 3 af vores økonomiske samarbejdspartnere om, hvordan du som håndværker skal forholde dig til den nye bogføringslov, der trådte i kraft d. 1/1 2023 og implementeres løbende – alt efter regnskabsår og selskabsform. Læs deres svar her.

Skabelon og vejledning til beskrivelse af bogføringsprocedure

Erhvervsstyrelsen har offentliggjort en skabelon til beskrivelse af virksomhedernes bogføringsprocedure og vejledning hertil. Skabelonen kan hjælpe virksomheder med at efterleve kravet om at nedskrive procedurer for bogføring.

Du kan holde dig orienteret og læse mere om loven her – og tilmelde dig notifikationer i forbindelse med ændringer.

Download skabelonerne her.

Del indholdet