AO - Din grossist med over 100 års erfaring

Brødrene A & O Johansen A/S er en danskejet virksomhed med hovedsæde i Albertslund. Virksomheden blev grundlagt i 1914 og er derfor med deres 100+ års erfaring i branchen en af de førende grossister i byggebranchen. Med 50 butikker fordelt i Danmark, et par stykker i Sverige samt en enkelt i Estland er deres 700 medarbejdere klar til at rådgive dig om de mere end 400.000 varevarianter som befinder sig på deres centrallager. AO har stor kendskab til branchen og kan derfor hjælpe dig ud fra et solidt og professionelt grundlag.

En integration der giver mening

Ved at tilføje AO som grossist i Minuba får du følgende fordele:

  • Adgang til hele deres materialekatalog når du skal registrere materialer
  • Indlæst rabatfilen så du får vist de rigtige priser
  • Automatisk overført indkøbsfakturaer fra din bestilling hos AO på den relevante sag
  • Den automatiske process gør, at ingen materialer ryger i glemmebogen - du får dermed faktureret for alt!

Med en integration mellem AO og Minuba har du en effektiv sags- og ordestyring. Med de integrerede processer og det gode overblik har du muligheden for at sende regningen til kunden kort efter du har udført arbejdet. Jo hurtigere kunden modtager regningen, jo hurtigere får du dine penge igen.  Det medfører at du har færre penge ude at svømme og kan derved nedbringe din kassekredit og spare penge på renter.

To håndværkere med sikkerhedshjelme på foran en computer

 

Håndværker i arbejdstøj og værktøjsbælte

En håndværkerbutik i lommen

Det er ikke sket én gang.. det er sket mange gange! Alle håndværkere kender det. Du står ude hos kunden mens det går op for dig, at du mangler en vare eller en specifikation på et produkt. Heldigvis behøver det ikke være jordens undergang. Med AO som grossist får du mulighed for at benytte deres AO Mobil. Appen giver adgang til titusindvis af varer, som du kan bestille og hente – pakket og klar – senest en time senere i en af deres  håndværkerbutikker landet over. App’en fortæller  og guider dig desuden også til den nærmeste AO-forhandler.


 

Konkurrencedygtige leverings- og afhentningsmuligheder

Med et fuldautomatiseret centrallager kan AO tilbyde adskillige leverings- og afhentningsmuligheder af varer:

  • Strakslevering: Du har lige parkeret bilen da det går op for dig, at du mangler en vare. Du skal møde hos kunden om 2 minutter, så der er ikke tid til at køre til lageret. Med AO's Strakslevering kan du fortsætte arbejdet. Bestil via AO.dk, så holder de dig orienteret i hele leveringsprocessen.
  • Straksafhenter: Din svend påpeger, at I mangler en kuglehane. Han tilbyder at køre ud til AO's lager og lave en Straksafhentning. Bestil blot materialet på AO mobil eller AO.dk, så står det klar - og pakket - til dig når han kommer.
  • Natlevering: Dagen forinden har du konkluderet hvilke materialer du skal bruge hos kunden du skal ud til kl 08:00. Brug AO's natlevering, så står dine bestilte materialer klar  senest kl 07:00 på en valgfri brofri adresse.

Derudover tilbyder AO også kranlevering, erhvervspost, dagslevering og selvafhentning.

Glad håndværker med armene over kors foran sin varevogn

 

En person, der afleverer en pakke til en anden foran en varevogn

Deres butik - er din butik!

I en udvalgt række butikker har AO lanceret en ny service til deres loyale kunder. Den hedder AO365 og betyder for dig som håndværker, at fleksibilitet og tidsbesparelse er i højsædet. Med AO365 bliver det muligt at hente dine varer på hvilket som helst tidspunkt - 24/7! Dermed bliver AO's lager dit lager da du med en digital nøgle i AO's mobil app kan åbne butikken på alle døgnets timer. Smartere bliver det ikke!


Tilføj nemt AO som grossist i Minuba

Se videoen og lær hvordan du hurtigt kan tilføje grossistaftaler i Minuba.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies. Klik her for at acceptere.