EuroSkills 2025 – Hyldest til Europas unge håndværkere!

Danmark er vært ved EuroSkills 2025, der løber af stablen den 9. til 13. september. Op mod 600 dygtige, unge faglærte fra hele Europa dyster om EM-medaljer inden for 38 forskellige fagområder.
Dagen byder på et hav af konkurrencer, hvor de unge får chancen for at vise deres færdigheder på den store scene.
EuroSkills skaber fremtidens faglige ledere
I en tid, hvor akademiske uddannelser dominerer, er det vigtigt at vise, hvordan faglærte bidrager med både dygtighed, handlekraft og den grønne omstilling til arbejdsmarkedet.
De faglærte har en central værdi når der skal ske en succesfuld implementering af grønne teknologier.
Fra teknikere inden for vedvarende energi, til eksperter i bæredygtigt byggeri er uddannede faglærte nøglen til den grønne omstilling.
Ved at hylde håndværksfagene fremmer EuroSkills den varierede arbejdsstyrke og sikrer, at vi har dygtige hænder til at opretholde og udvikle samfundet.
Poul Nyrup Rasmussen som er bestyrelsesformand for EuroSkills 2025, understreger betydningen af erhvervsuddannelserne med følgende ord.
Vores vision er at skabe fornyet interesse for erhvervsuddannelserne og tydeliggøre, at man som faglært kan blive en frontperson når det gælder vores vækst, velfærd og den grønne omstilling.
En platform for netværk
Til EuroSkills kan unge talenter demonstrere deres passion og dygtighed inden for deres fag. Arrangementet bidrager til at øge erhvervsuddannelsernes synlighed og gøre dem mere attraktive for unge, der står på vejen mod deres karrierevalg.
Det er en enestående mulighed for at opbygge netværk og udvikle nye færdigheder og få inspiration til en fremtidig karriere.
Minuba støtter fremtiden
Minuba er for ottende gang i træk med til at sponsorere og hylde unge talenter. Denne gang handler det dog om EuroSkills 2025, og vi i Minuba er endnu en gang klar til at skulle støtte og hylde de unge talenter, der stiller op.
Arrangementet er med til at skabe et øget indblik i branchen, og dermed give en masse inspiration til andre unge, der overvejer at tage en erhvervsuddannelse. Dette er med til, at fremtiden kan få flere og dygtigere faglærte.
Vi viser vores ordrestyringssystem til de interesserede – men vi er med for at hylde og støtte de unge talenter.
Mød os ved EuroSkills 2025 i Herning
For første gang er Danmark vært for EuroSkills, og det bliver en begivenhed der strækker sig over 5 dage. Der er gratis adgang, og er åbent for alle der ønsker at opleve Europas unge faglærte, dyste om titlen som de bedste på deres fagområde
- Den 9. til 13. september 2025
- Vardevej 1, 7400 Herning
- Læs mere om EuroSkills her