Sådan vælger du den rigtige selskabsform
Overvejer du at starte din egen virksomhed? Enten alene eller sammen med andre? Og er du i tvivl om, hvilke selskabsform, som du skal vælge?
Denne artikel giver dig alle de informationer, som du skal bruge, når du skal træffe en velovervejet beslutning om, hvilken selskabsform der bedst matcher dine ambitioner.
Hvad er et CVR-nummer?
Et CVR-nummer er en unik identifikator tildelt til virksomheder for at muliggøre identifikation i forskellige sammenhænge. Du kan altså på en måde sammenligne det med det personlige CPR-nummer, som du kender. Bare til en virksomhed.
CVR-nummeret og andre relevante oplysninger om virksomheden kan findes i det centrale virksomhedsregister, som er offentligt tilgængeligt. Et CVR-nummer består af 8 cifre.
Krav for at opnå et CVR-nummer?
Generelt kræves der kun et NemID for at registrere en virksomhed og opnå et CVR-nummer. Der er dog visse regler og krav, der skal overholdes, herunder kapitalkrav ved oprettelse af et kapitalselskab.
Hvad er tidsrammen for at modtage et CVR-nummer?
Behandlingstiden varierer. For selskaber kan det tage et par dage, forudsat at alle dokumenter er korrekt udfyldt. Ved oprettelse af personlige virksomheder kan det tage op til 14 dage.
Oversigt over selskabsformer
Det er essentielt at vælge den selskabsform, der passer bedst til din nye virksomhed.
Dette valg skal træffes så tidligt i processen, som overhovedet muligt. Den danner nemlig grundlag for mange efterfølgende processer, men vigtigste af alt, at du kan sende fakturaer fra dit firma til kunderne. Nedenstående skema giver et overblik over de forskellige muligheder.
Det anbefales at undersøge faktorer som personligt ansvar og skattemæssige konsekvenser inden valget af ejerform.
EVS | I/S | ApS | A/S | |
Antal ejere | 1 | 2 eller flere | 1 eller flere | 1 eller flere |
Hvem kan eje? | Fysisk person | Fysiske personer eller selskaber (ApS & A/S) | Fysiske personer eller selskaber (ApS & A/S) | Fysiske personer eller selskaber (ApS & A/S) |
Startkapital | Intet krav | Intet krav | 40.000 kr.- | 400.000 kr.- |
Årsrapport | Intet krav om offentliggørelse | Intet krav om offentliggørelse | Pligt til offentliggørelse af regnskab | Pligt til offentliggørelse af regnskab |
Regnskabskrav | Få | Få | Mange | Mange |
Beskatning | Almindelig beskatning | Almindelig beskatning | Selskabsskat (22%) | Selskabsskat (22%) |
Ledelse | Intet krav | Intet krav | Direktion og eventuelt bestyrelse | Direktion og bestyrelse |
Hæftelse | Personlighæftelse, ubegrænset og direkte | Personlighæftelse, ubegrænset og solidarisk | Begrænset hæftelse, selskabet hæfter | Begrænset hæftelse, selskabet hæfter |
Stiftelses gebyr | 0 kr.- | 0 kr.- | 670 kr.- | 670 kr.- |
Hvordan driver jeg en professionel forretning?
Minubas ordrestyringsværktøj kan bidrage til vækst og øget effektivitet i din virksomhed. Det kan hjælpe med at minimere fejl, optimere arbejdsprocesser og forbedre kundetilfredsheden. Læs vores artikel med tre gode grunde til at vælge digital ordre- og sagsstyring for mere information.