Trekantens El Teknik og Minuba
Trekantens El Teknik voksede sammen med Minuba
I Vejle ligger Trekantens El Teknik, der ejes og drives af Jesper Warming og Stig Madsen. Virksomheden udfører alle former for el-installatør-opgaver og elektrikerarbejde i hele Trekantområdet for både private- og erhvervskunder. Og har fornyeligt åbnet afdelinger både i Århus og på Sjælland med vedvarende energi i form af solceller.
Minuba har været en del af forretningen lige siden de startede.
Overvejelserne
Da Stig og Jesper tilbage i 2018 begyndte at støbe kuglerne og laver rammerne til det, der skulle blive en rentable og skalerbar forretning var Minuba allerede en væsentlig spiller, fortæller Stig Madsen. ”Vi kunne se, at vi kunne bruge Minuba selvom vi blev 5 eller 8 mand – derfor valgte vi Minuba som ordrestyringssystem, der kunne integreres med e-conomic.”
”Vi skulle ikke starte med at ansætte 6-7 administrative medarbejdere til kontoret fordi Minuba gjorde tilbudsgivning, ordrestyring, fakturering m.m. ment for os.”
Stig og Jesper brugte i stedet tiden på at få lavet nogle gode aftaler med leverandørerne og tale med kunder; hvem kunne være interessante, hvis de startede op, og så videre.
Og efter bare 3,5 år var der 72 ansatte i Trekantens EL Teknik – og Minuba er stadig en vigtig samarbejdspartner.
Vi bruger Minubas planlægningsmodul som det eneste værktøj. Det er simpelthen en lov hos Trekantens El Teknink Aps, at det er dér tingene de foregår
Brugervenlighed og planlægning er alfa omega
”Det har været sindssyg godt med Minuba, for selv om du er 1 mand eller 30 mand (eller i dette tilfælde +70) så er Minuba et godt ordrestyrings-program – og derudover er det, det mest brugervenlige system” konkluderer Stig Madsen, som tidligere har arbejdet med andre lignede systemer.
”Hvis jeg skulle sælge Minuba, så ville jeg helt sikkert slå på brugervenligheden; vores montører kan finde ud af det, vores bogholder kan finde ud af det, vores revisor kan finde ud af det og vores advisory board kan finde ud af det. De kollegaer vi ansætter kører vi igennem et standard Minuba oplæringsforløb på et par timer, og så er der måske 1 eller 2 spørgsmål efterfølgende, ellers så kører de bare. Det er så nemt, at det næsten er for godt til at være sandt.”
Det siger sig selv, at i en virksomhed med så mange kollegaer er planlægning altafgørende.
”Planlægning er sindssyg vigtigt for os. Når vi er så mange, kan det hurtigt blive uoverskueligt, men vi har inddelt i afdelinger baseret på fagopgaver; servicemontører, energimontører, husmontører m.v. Vi bruger Minubas planlægningsmodul som det eneste værktøj. Det er simpelthen en lov hos Trekantens El Teknink Aps, at det er dér tingene de foregår.”
Og det faktum, at det er et online system, som alle altid har adgang til, betyder jo, at man kan planlægge og allokere ressourcer imens man er i marken og ikke er tvunget til at skulle ind forbi kontoret og notere i en fysisk kalender eller lignende. Det reducerer spildkørsel og gør os generelt bare mere effektive, lyder det fra Stig.
Ledelsesoverblik og feedback værktøj
Minubas Ledelsesoverblikbruges også flittigt i Trekantens EL Teknik. Det giver ikke bare et godt overblik over virksomhedens nøgletal, det bruges også som et ledelsesmæssigt værktøj når der skal gives feedback.
”Vi kan sortere på ansvarlige og på kunder – Hvad har du omsat for, hvad har du haft af udgifter, hvordan er din perioderapport, hvordan er dine materialer fordelt, hvor skal DU ha’ fokus? På den baggrund kan man være meget mere specifik i sin ledelse og feedback til medarbejderne.”
Stig Madsen summer slutteligt op med – på godt solidt jysk – at sige: ”Jo! Minuba er fandme godt – det virker godt.”
Vil du også i gang med at bruge Minuba?
Kontakt os på tlf: +45 7070 2037 og hør mere om, hvad Minuba kan gøre for dig og din virksomhed.