Noter på arbejdsseddel og kundekort
Sidst opdateret:
I Minuba har du mulighed for at tilføje noter til dine ordrer og kunder, som udelukkende er til internt brug. Det betyder, at de noter, du opretter, ikke bliver vist til kunden og derfor frit kan anvendes til interne beskeder, påmindelser eller praktiske oplysninger.
Der findes to typer noter:
- Arbejdsseddelsnoter: Disse noter tilknyttes den enkelte arbejdsseddel og vises kun dér. De kan bruges til at notere specifikke detaljer om opgaven, fx hvis dele af arbejdet er udskudt, eller hvis der mangler noget materiale.
- Kundenoter: Disse oprettes på selve kundekortet og vil være synlige på alle fremtidige ordrer oprettet til kunden. Det kan fx være en note om, at man altid skal kontakte kunden telefonisk inden ankomst.
Du kan også indsætte links i dine noter, fx www.minuba.dk eller https://minuba.dk, så du hurtigt kan navigere til relevante sider direkte fra noten.
Notefunktionen er et effektivt værktøj til at sikre overblik og intern kommunikation – både på konkrete sager og på tværs af hele kundehistorikken.
Tilføj noter til din arbejdsseddel
Arbejdsseddelsnoter figurerer kun på den ene ordre, som de er blevet skrevet eller tilføjet på.
Du kan tilføje noter på en arbejdsseddel, f.eks. konkrete bemærkninger til ordren, som at en del af opgaven mangler at blive udført på grund af uforudsete udfordringer.
Noterne kan også indeholde relevante informationer, som du eller dine svende skal huske, når de tager ud på opgaven – fx adgangsforhold, særligt værktøj eller kontaktinformationer.
Tilføj noter på en kunde
Kundenoter oprettes på kundeniveau, og vil fremgå på alle ordre på den kunde.
Du kan bruge kundenoter til at skrive generelle beskeder om kunden, som f.eks. at man skal huske at ringe til kunden inden man ankommer eller hvis der er noget man skal være særligt opmærksom på i forbindelse med udførelsen af opgaven.
Lås noter til Administrationen
Hvis du skriver en note på en sag (arbejdsseddel), som kun er relevant for medarbejdere med administrative rettigheder (rollen Administrator eller Fakturering), kan du vælge at "låse" noten, så den udelukkende er synlig for dem.
Det betyder, at noten ikke vil være synlig for medarbejdere uden de nødvendige administrative rettigheder.
Et øje-ikon ved noten markerer, at den kun kan ses af brugere med rollen Administrator eller Fakturering.
Se slettede kundenoter
Du kan få vist slettede kundenoter ved at klikke på knappen ‘Vis slettede noter’, som vises over tabellen med kundenoter (når der findes slettede noter).
Ønsker du igen kun at se aktive noter, klikker du blot på ‘Skjul slettede noter’.
Du finder denne funktion ved at gå til:
‘Tandhjul → ‘Kunde’ → Vælg den relevante kunde.
Under ‘Genveje’ i højre side finder du sektionen ‘Kundenoter’.
Fandt du ikke det du søgte?
Har du stadig spørgsmål?
Kontakt vores kundesupport
mandag - fredag kl. 08-16
Med Minuba Plus kan du få support både via mail og telefon.
Som Minuba GO! kunde kan du få support på følgende mailadresse.