Hvordan skal du forholde dig til den nye arbejdstidslov?
Fra den 1. juli 2024 træder den nye arbejdstidslov i kraft, som pålægger arbejdsgivere at implementere et arbejdstidsregistreringssystem. Lovændringen er en del af en større indsats for at sikre mere gennemsigtighed og retfærdighed på arbejdsmarkedet.
Det nye krav omfatter, at arbejdsgivere skal kunne dokumentere medarbejdernes arbejdstid nøjagtigt og pålideligt. Dette vil give både arbejdsgivere og medarbejdere et bedre overblik over arbejdstiden og sikre, at arbejdstidsregler overholdes korrekt.
Ved at anvende Minubas arbejdstidsregistreringssystem overholder du ikke kun lovgivningen, men optimerer også dine arbejdsprocesser, får integration til førende lønsystemer og frigør ressourcer til andre vigtige opgaver.
Hvad kommer arbejdstidsloven til at betyde for dig som arbejdsgiver?
Som arbejdsgiver er du forpligtet til at indføre et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem”, der skal kunne:
- Registrere den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder
- Tilgås af alle medarbejdere
- Gemme oplysninger i 5 år
Fordele ved arbejdstidsregistrering:
- Loven overholdes: Sikrer, at virksomheden overholder de lovmæssige krav.
- Gennemsigtighed: Skaber gennemsigtighed omkring arbejdstider for både arbejdsgivere og medarbejdere.
- Korrekt aflønning: Muliggøre korrekt beregning af løn i overensstemmelse med arbejdstimer.
- Effektiv ressourcestyring: Optimerer arbejdsprocesser og ressource fordeling.
- Tryghed for medarbejdere: Sikrer, at medarbejdernes rettigheder og arbejdstider respekteres.
Præciseringer ift. den nye arbejdstidslov:
- Det er i overensstemmelse med loven, at medarbejderens daglige arbejdstid er forhåndsudfyldt i registreringssystemet, og at det kun er afvigelserne hertil, der registreres i systemet.
- Det er tilstrækkeligt, hvis medarbejdere kun registrerer den daglige arbejdstid på dage, hvor medarbejderens faktiske arbejdstid afviger fra den aftalte og/eller skemalagte dag.
- Det er tilstrækkeligt, at den enkelte lønmodtagers daglige arbejdstid registreres uden nærmere specificering af, i hvilket tidsrum eller tidspunkt på dagen, arbejdet er blevet udført.
Undtagelser fra pligt til tidsregistrering:
- Arbejdstagere, der ikke kan fastlægge arbejdstiden på forhånd på grund af arbejdets karakter
- Arbejdstagere, der selv kan fastsætte deres arbejdstid og kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner
- Arbejdende familiemedlemmer
Med Minuba lever du op til lovens krav
Tidsregistrering er netop én af de mest essentielle funktioner i Minuba. Her er der lagt vægt på en intuitiv- og effektiv arbejdstidsregistrering, der ikke kun opfylder lovens krav, men også giver arbejdsgivere og medarbejdere en række fordele.
Med Minubas digitale tidsregistrering er det nemt for dine medarbejdere at registrere deres timer eller fravær. Tidsregistrering i Minuba gør det samtidig nemt for jeres administration, at se timerne fordelt på hver sag.
Tidsregistrering er også en del af Minubas gratis version: Minuba GO!