Serviceaftale med indeksregulering
Sidst opdateret:
Det kan være svært at kontrollere, om prisen på ens serviceaftaler følger med markedets prissvingninger.
I Minuba har du dog mulighed for at udelukke eventuelle forskelle i dine materialer og timepriser, når markedets priser stiger eller falder.
Indeksregulering er en funktion, som sørger for, at din serviceaftales dækningsgrad er den samme, som den dag aftalen blev oprettet. Altså vil prisen følge den inflation eller deflation som styrer dit indeks.
Step 1: Slå indeksregulering til i Minuba
I serviceaftalemodulet, som findes under ’Tandhjulet’ -> ’Administration’ -> ’Serviceaftale modul’, kan du finde sektionen indeksregulering.

Hvis du trykker på ’Tilføj indeksering’ kan du slå indeksregulering til.
Her skal du skrive det nuværende indeks, som repræsenterer det nuværende prisniveau på markedet og du kan tilknytte en kommentar.

Nu har vi et grundlag for vores indeksregulering.
Step 2: Find de relevante serviceaftaler i Minuba
Det næste vi skal gøre, er at finde de serviceaftaler som skal styres af indeksregulering.

Pris og tidsfrister indeholder:
- Aftalt serviceordrepris eksl. moms: Dette er serviceaftalens pris uden moms ved oprettelse.
- Beregnet serviceordrepris eksl. moms: Dette er serviceaftalens beregnede pris uden moms.
- Aftalt serviceordrepris inkl. moms: Dette er serviceaftalens pris inklusiv moms ved oprettelse. Momsen kan komme fra kunden, ordretypen eller virksomhedsindstillingerne.
- Beregnet serviceordrepris inkl. moms: Dette er serviceaftalens beregnede pris inklusive moms. Momsen kan komme fra kunden, ordretypen eller virksomhedsindstillingerne.
- Aftalens indeksværdi: Dette er indeksværdien, der er sat på selve serviceaftalen. Indeksværdi er kun tilgængelig, hvis det er angivet i indstillingerne i “Serviceaftale”-modulet.
- Nuværende indeksværdi: Dette er indeksværdien, der er sat ud fra “Serviceaftale”-modulet.
De serviceaftaler der er indeksreguleret skal have et basisindeks, som kan være det prisindeks, du har valgt på det tidspunkt, du oprettede serviceaftalen.
Når markedets priser så ændrer sig, kan du gå ind på “Serviceaftale”-modulet og opdatere det nuværende prisindeks. Herefter vil dine serviceaftaler med 'Aftalens indeksværdi' få en prisudregning, som udregnes således:
- Ordrens faste pris med eller uden moms vil være: ’Aftalens serviceordrepris eksl./inkl. moms’ * ’Nuværende indeksværdi' / 'Aftalens indeksværdi’’
Eks. 10.000 kr. * 118,5 / 100 = 8.438,81 kr.
Herved falder prisen, da den nuværende indeksværdi er lavere end aftalens indeksværdi. Hvis den nuværende indeksværdi var højere end aftalens indeksværdi, ville prisen stige på serviceaftalen.
Vi opdaterer alle indeks-prisregulerede serviceaftaler på én gang via “Serviceaftale”-modulet, som findes under Tandhjulet -> ’Administration’. Klik på 'Rediger indeks' under 'Indeksregulering'. Når den nye indeksværdi angives opdateres alle serviceaftaler, der følger denne indeksværdi.
Sådan fjerner du indeksregulering fra din serviceaftale igen
Hvis du vil slå det hele fra, skal du blot fjerne det nuværende indeks på serviceaftalemodulet.

Fandt du ikke det du søgte?
Har du stadig spørgsmål?
Kontakt vores kundesupport
mandag - fredag kl. 08-16
Med Minuba Plus kan du få support både via mail og telefon.
Som Minuba GO! kunde kan du få support på følgende mailadresse.