Lav et kontoudtog for dine kunder
Du kan nemt trække et kontoudtog på dine kunder, hvor du kan få en specifikation af, hvor meget de skylder dig. I forbindelse med årsafslutningen er det en god idé, at løbe sine tilgodehavende igennem. Til de kunder, som ikke har betalt i noget tid, kan det hjælpe at fremsende et kontoudtog. Det gør det nemmere for jeres kunder at forholde sig til, og i de fleste tilfælde vil det være nemmere for dem at afstemme og herefter betale det de skylder jer.
Et kontoudtog i Minuba er et udskrift af kontooversigten på en kunde, der viser indbetalinger og udbetalinger på kundekontoen. Med dette kan du nemt holde overblik over aktiviteter på dine kunder, og dermed overskueliggøre indbetalinger og udbetalinger, også kaldet debetposter og kreditposter.
Endvidere er kontoudtoget fordelagtigt at anvende, når du skal aflægge dit årsregnskab.
Se videoen, der viser hvordan du danner et kontoudtog.
Sådan laver du et kontoudtog
Du starter med at gå i Tandhjulet -> ’Kunder’.
Du vælger den kunde du ønsker, åbner kunden op og scroller ned i bunden til ’Kontoudtog’, og trykker herefter på ’Eksporter kontoudtog’
Et nyt vindue åbnes, hvor du kan angive perioden – både start- og slutdato er inklusive.
Du får nu et Excel ark hentet ned på din computer, som er kontoudtoget for den kunde og periode du har valgt.
Luk denne sektion
Fandt du ikke det du søgte?
Har du stadig spørgsmål?
Kontakt vores kundesupport
mandag - fredag kl. 08-16
Med Minuba Plus kan du få support både via mail og telefon.
Som Minuba GO! kunde kan du få support på følgende mailadresse.