Du kan tilføje nye grossistaftaler til din Minuba, så du har adgang til deres varekatalog, modtage deres fakturaer direkte i Minuba og indlæse dine rabataftaler, så dine omkostninger bliver mere nøjagtige.
Se videoen og få en hurtig guide til, hvordan du tilføjer grossister i din Minuba.
For at tilføje en grossist skal du klikke på ‘Indstillinger’ -> ‘Administration’ -> ‘Grossistaftaler’ -> ‘Opret ny’ -> ‘Tilføj grossist’.
Klik på pilen ved [Vælg grossist] og vælg den ønskede grossist fra listen. Klik derefter på ‘Ok’ for at tilføje grossisten til listen.
Du har nu mulighed for forskellige indstillinger på grossisten.
Du kan vælge ikke at få vist grossistens materialer med mindre de er billigst.
Du kan foretrække at få vist materialer fra denne grossist.
Du kan sætte en avanceberegning specielt for denne grossist, som vil overskrive dine virksomhedsindstillinger.
Modtag elektroniske fakturaer
Ønsker du at modtage elektroniske fakturaer (EDI) fra dine grossister, har du muligheden for at tilvælge dette under hver enkelt grossist.
Vælg grossisten, som du ønsker at modtage elektroniske fakturaer fra.
Du kan nu sende en mail til grossisten og bede dem om, at sende elektroniske fakturaer direkte til din Minuba. Vi har lavet en mail-skabelon, som du kan benytte:
Aftalen bliver automatisk aktiveret, når Minuba modtager den første elektroniske faktura fra grossisten.
Du vil kunne følge med på procespilene samt overstregningerne på punkterne:
Slet en grossistaftale eller en rabataftale hos en grossist
Du sletter en grossistaftale på listen over alle dine grossistaftaler. Før musen hen over linjen for den grossistaftale du ønsker at slette og klik på ‘Slet’ ude i højre side af linjen. Klik ‘Ok’ i vinduet, der åbner. Grossistaftalen er nu slettet og du vil ikke længere have adgang til varenumrene hos den pågældende grossist, ligesom du ikke længere automatisk vil modtage fakturaer fra grossisten i Minuba.
Du sletter en rabataftale hos en grossist ved ligeledes at slette grossistaftalen. Vil du fortsat have adgang til grossistens varekatalog, skal du efterfølgende oprette en ny grossistaftale, der derefter vil være uden en rabataftale.
Hvorfor medregner indkøbsprisen ikke rabatten?
Hvis du ikke får den aftalte grossistrabat vist på dine varer, er det sandsynligvis fordi din rabataftale for den pågældende grossist endnu ikke er indlæst. Du kan altid tjekke om der er indlæst en rabat aftale ved at se på oversigten over dine grossistaftaler.
Ud for hvert enkelt grossistnavn er det angivet, om der er registreret en rabataftale eller ej og hvilken dato aftalen er registreret. Det er på denne måde, at du tjekker, hvornår du har uploadet den seneste rabataftale. Du kan se yderligere informationer ved at vælge den pågældende grossistaftale, ved at klikke på grossistnavnet, eller på ‘Indstillinger’ ude i højre side af linjen under ‘Handlinger’.
Du ser nu alle indstillinger for den pågældende grossistaftale. I sektionen ‘Rabataftale’ angives det på statusbjælken, hvor langt registreringen af din rabataftale er nået. Det er derfor også her du kan se om du selv skal foretage dig mere i processen eller om den endelige behandling ligger hos Minuba.
Du er selv ansvarlig for at dine rabatfiler er opdateret i Minuba. Nogen grossister tilbyder at sende rabatfilerne direkte til os, men det er ganske få, så hold øje med det.
Åben for integrationen til grossist webshop
Hvis du ønsker at kunne bestille varer i Solar, Hatten eller AO’s webshop direkte fra din arbejdsseddel i Minuba, skal du gøre følgende:
1. Gå ind på din grossistaftale for den pågældende grossist.
2. Sæt hak ved ‘Vis webshop integration og modtag ordrebekræftelser’.
3. Gem ændringerne.
Du har nu mulighed for at tilgå grossistens webshop direkte fra din arbejdsseddel i Minuba.
Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælper vores team til at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Nødvendige Cookies
Nødvendige cookie skal altid være aktiveret, så vi kan gemme dine præferencer for cookieindstillinger.
Hvis du deaktiverer disse cookies, kan vi ikke gemme dine præferencer. Det betyder, at hver gang du besøger denne hjemmeside, skal du aktivere eller deaktivere cookies igen.
3.Part cookies
Denne hjemmeside bruger Google Analytics til at indsamle anonyme oplysninger som antallet af besøgende på webstedet og de mest populære sider.
At holde denne cookie aktiveret hjælper os med at forbedre vores hjemmeside.
Venligst aktiver de nødvendige cookies først, så vi kan gemme dine præferencer