Overblik over integrationer
Sidst opdateret:
Hvis du vil have et overblik over, hvilke integrationer der er aktive på din Minuba-konto, eller tilføje nye, kan du gøre det via siden ‘Integrationer’. Du finder den under tandhjulet øverst i højre hjørne.
På integrationssiden kan du øverst se, hvilke integrationer der aktuelt er aktive på din konto. Klikker du på en af dem, bliver du sendt direkte videre til dens indstillingsside.
Du har også mulighed for at søge efter en specifik integration eller bruge filterknapperne til at finde det, du leder efter.
På integrationssiden bliver du også præsenteret for udvalgte integrationer, som potentielt kan være relevante for din virksomhed. Disse integrationer er endnu ikke aktiveret, men er håndplukket af Minuba ud fra, hvad vi vurderer kunne være en hjælp i din hverdag.
Hvis du ønsker at se alle tilgængelige integrationer, eller leder efter en specifik, kan du klikke på ‘Udforsk alle vores integrationer’. Du bliver herefter sendt videre til en side med et komplet overblik over alle integrationer, som Minuba tilbyder.
Her kan du:
- Filtrere integrationerne efter kategori
- Søge efter en specifik integration via søgefeltet
Hændelsesforløb på integrationsindstillinger
Når du har aktiveret en integration, vil der under nogle integrationer være et 'Hændelsesforløb'. Her kan du se, hvornår integrationen er blevet aktiveret eller deaktiveret, samt hvem der har foretaget ændringer.
Integrationens adgang i din Minuba
Nogle integrationer har brug for adgang til specifikke oplysninger i din Minuba-konto for at fungere korrekt. Det kan for eksempel være adgang til roller, som tildeles på samme måde som til almindelige brugere.
Hvis integrationen kræver en brugernøgle, skal du sikre dig, at den tilknyttede bruger har de nødvendige roller, som integrationen har brug for.
Du kan altid se, hvilke roller en integration kræver, direkte under den enkelte integration. Her vises en tydelig oversigt, så du nemt kan tjekke, om brugeren har de rette rettigheder til at anvende integrationen korrekt.
Fandt du ikke det du søgte?
Har du stadig spørgsmål?
Kontakt vores kundesupport
mandag - fredag kl. 08-16
Med Minuba Plus kan du få support både via mail og telefon.
Som Minuba GO! kunde kan du få support på følgende mailadresse.