Sammen gjorde vi en forskel for syge og udsatte børn i Danmark
Vi er stolte af at have deltaget i SuperDysten 2023 - en spændende velgørenhedsbegivenhed arrangeret af CoolUnite Fonden.
I SuperDysten "dystede" Minuba med 6 andre virksomheder om at indsamle og donere flest mulige penge til CoolUnite Fonden. En fond, som har til formål at støtte, udvikle og styrke sårbare, sygdomsramte og udsatte børn samt deres familier, herunder Børnehospice Lukashuset, Børnehospice Strandbakkehuset, Ønskelands Pausehus & Barnets Blå Hus for børn af misbrugere.
Indsamlingen løb over 14 dage og kunne følges på Radio NOVA i perioden. Og selv om vi "dystede" var der i dette års SuperDyst, en helt særlig teamånd blandt de deltagende virksomheder. Vi var alle enige om, at det kun var én vinder - nemlig børnene. Derfor dystede vi heller ikke mod hinanden, men med hinanden.
Tilsammen nåede vi vores mål på 2.000.000 kr.!!!
KÆMPE TAK TIL ALLE VORES KUNDER, SAMAREBEJDSPARTNERE OG MEDARBEJDERE, DER ALLE VAR MED TIL AT STØTTE INDSAMLINGEN.
Se regnskab her