Velkommen til Minubas nye medarbejdere

Jonas og Nils

Minuba vokser og ligeledes gør behovet for at videreudvikle Minubas system samt sikre brugervenligheden. Mød Jonas Berggreen, Minubas nye UX designer og Nils Holmager, Minubas nye udvikler. Byd dem stort velkommen og lær dem bedre at kende lige her.

Velkommen til Jonas Berggreen

Jonas er Minubas nye UX designer, og skal være med til at bygge og opretholde en kundeorienteret designproces, der sikrer, at Minubas produkter kan bibeholde og forbedre den kvalitet, som gør det til det foretrukne sagsstyringsværktøj for håndværks- og servicebranchen.

Hvad er din baggrund og hvad har du tidligere lavet?

"Jeg er uddannet Multimediedesigner med speciale i Digitalt Design. Herefter har jeg taget en overbygning i Brand Design med speciale i Digital Brand Udvikling. 

Jeg kommer fra en baggrund som Digital Product Lead hos en incubatorvirksomhed der hedder Thank You For Clapping. Her udviklede vi digitale produkter og e-commerce sites til bl.a. Musikbranchen og Servicebranchen. Jeg var ansvarlig for Design og UX-afdelingen og varetog opgaver fra konceptudvikling, prototyping, brugertests og interfacedesign. 

Siden har jeg arbejdet på Danmarks største appbureau, Shape, som UX/UI Designer og designet og konceptudviklet apps for kunder såsom Danske Spil og Fitness World."

Hvorfor valgte du Minuba og hvorfor er Minuba et fedt sted at være?

"Jeg valgte Minuba fordi de har en kunde- og produktorienteret tilgang til den måde de arbejder på. Er kunden ikke tilfreds, er produktet simpelthen ikke godt nok. Det er en tiltalende og meget motiverende måde at arbejde på. Jeg så nogle gode udviklingsmuligheder, både professionelt og personligt.

Minuba er ikke bange for at lægge ansvar på deres medarbejderes skuldre, og det kommer helt sikkert til at styrke mig! Folk er meget afslappede og tager pis på hinanden, hvilket giver en fed stemning. Omvendt er folk også klar til at kæmpe for at Minuba, og ikke mindst kunderne, bliver den bedste version de kan blive!"

Hvad får du ud af at være hos Minuba?
"En helt masse ansvar! Jeg får lov til at prøve nogle ting af, som jeg længe har haft lyst til! Jeg får også lov til, at være en del af et firma, der alle har samme mission om at udvikle det bedste produkt på markedet. Oveni i hatten får jeg tilmed lov til at arbejde sammen med en masse kompetente og målrettede mennesker."

Velkommen til Nils Holmager

Nils er netop begyndt som udvikler i Minuba. Han er allerede blevet en fast del af udviklerteamet, hvor han skal sørge for at vedligeholde og opdatere systemets funktioner.

Hvad er din baggrund og hvad har du tidligere lavet?

"Min baggrund er Multimediedesigner med en bachelor i webudvikling. Jeg har tidligere været hos virksomheden Nodes, hvor jeg har lavet API til mobilapps i php.

Derudover har jeg lavet kampagner og konkurrencer på Facebook f.eks. for oreos, coca cola, bibob mobil. I virksomheden Daman har jeg udviklet apps, projektstyringsværktøjer og salgsmateriale til medicinalfirmaer som Abbot, Leo pharma, Novartis og Biogen.

Senest har jeg været hos Dinero, hvor jeg har udviklet på backenden i Dinero applikationen."

Hvorfor valgte du Minuba og hvorfor er Minuba et fedt sted at være?

"Minuba er et fantastisk sted at være af flere årsager. Den første og største er de fantastiske kolleger. Den anden er et fantastisk produkt med glade kunder. Dagligt mærker man, at man gør en forskel, og hjælper folk med deres forretning i hverdagen.

Sidst men ikke mindst er vidensdeling. Som udvikler har man konstant brug for at udvide sin kunnen, og her har Minuba mange fantastisk dygtige folk at lære fra."

Et stort velkommen til jer begge! Vi er glade for at have jer med ombord.

Disse artikler kunne også være relevante for dig: