Fakturanummer og indbetalinger via MobilePay - Minuba

Fakturanummer og indbetalinger via MobilePay

Denne guide gennemgår, hvordan du sikrer, at dine fakturaer bliver betalt korrekt, så du får et tydeligt overblik over dine indbetalinger fra MobilePay.

Vælger du at integrere Minuba med MobilePay, kan du glæde dig til hurtigere indbetaling fra dine kunder. Men hvordan sikrer du, at du altid har overblikket over dine indbetalinger i din netbank?

Brug kommentarfeltet når fakturaen skal betales

Når dine kunder betaler en faktura via MobilePay, har de mulighed for at skrive en kommentar i kommentarfeltet på app’en. Vi anbefaler dig at instruere dine kunder i at skrive et fakturanummer i dette kommentarfelt, så det bliver muligt for dig at se, hvilken faktura som er betalt i din bank.

Giv besked til dine kunder

Klik for større billede

Hvis du vil sikre, at dine kunder husker at skrive fakturanummer i kommentarfeltet, kan du skrive en besked på din faktura som vil optræde automatisk.

Under ’Virksomhedsindstillinger’ i Minuba kan du ændre den tekst, som du ønsker skal stå på dine fakturaer under ’Betalingsbetingelser’.

*HUSK, hvis du ønsker at få en detaljeret oversigt over dine transaktioner fra MobilePay, kan du logge ind på din online-portal via www.mobilepay.dk og klikke på ‘Salg’ samt ‘Overførsler’.