Nyt job som salgskonsulent hos Minuba - Minuba

Nyt job som salgskonsulent hos Minuba

Salgskonsulent hos Minuba

Nyt job som salgskonsulent hos Minuba

Er du vores nye kørende sælger hos Minuba?

Vi forstærker vores team i Minuba! Derfor søger vi netop nu en kørende sælger til Fyn og Sjælland, som skal sørge for, at endnu flere vælger Minuba som deres foretrukne online system til ordrestyring og fakturering. 

Minuba optimerer og effektiviserer driften af virksomheder - især inden for installatør-, bygge- og anlægsbranchen. Har du interesse for at arbejde med et professionelt IT-system, og brænder du for at kommunikere dette til Danmarks dygtigste håndværkere? Og trives du i en selvstændig og opsøgende rolle med mulighed for at præge din egen hverdag?

Hvis ja, så er det dig, vi søger!

 

Dine arbejdsopgaver

Din primære arbejdsopgave bliver at sælge ideen om Minuba til potentielle kunder ved at informere dem om, hvordan Minuba kan gøre hverdagen nemmere for dem. Du skal derfor være proaktiv og have det nødvendige drive. Du skal gøre en forskel for digitalisering af håndværksbranchen og hjælpe potentielle kunder med at gå fra papir og blyant til online ordrestyring.

 

Det kan du

  • Du har en god teknisk forståelse af IT-systemer
  • Du har en brændende interesse for at gøre en forskel for digitalisering af håndværksbranchen
  • Du har masser af drive og gå-på-mod
  • Du har fokus på resultater og du er proaktiv
  • Du har et godt netværk og kendskab til håndværksbranchen
  • Du har høje ambitioner og et højt aktivitetsniveau

 

Vi forventer

  • At du sætter dig ind i hele Minuba-konceptet fra A-Z, så du er i stand til at præsentere det digitale værktøj for dine potentielle kunder.
  • At du er i stand til at forstå kundens behov
  • At du kan præsentere produktet på en letforståelig måde
  • At du kan tale med kunden om den daglige brug af Minuba samt den videre udvikling af kundens forretning.
  • At du har dit daglige virke på Fyn og/eller Sjælland, hvor du besøger både nuværende og potentielle kunder samt Minubas samarbejdspartnere.
  • At du opsøger nye leads gennem kanvas, partnersamarbejde, marketing, dit netværk og din kundeportefølje.
  • At du arbejder målrettet med Pipedrive og opbygning af din pipeline.
  • At du er Minubas ambassadør både online, telefonisk og til events.

 

Vi tilbyder

  • Mulighed for at sætte dit præg på din dagligdag og dine resultater.
  • Mulighed for at få en aktiv rolle i digitaliseringen af håndværksbranchen.
  • Et stort ansvar og ejerskab over egen tid.
  • At blive en del af et sjovt og dynamisk miljø med fokus på personlig udvikling.
  • At blive en del af en virksomhed, som har fokus på at udfolde dine professionelle kompetencer til fulde.
  • Muligheden for at få en tæt relation til dine kunder.
  • At blive en del af et team, hvor der altid er mulighed for at få hjælp eller støtte til de arbejdsopgaver du sidder med.
  • Løn (fast + provision) efter kvalifikationer.

 

Vil du være en del af Minuba?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte William Helmbæk på 42 90 73 23.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 28. februar 2020 på wih@minuba.dk

Opstart hurtigst muligt.

 


Om Minuba

Minuba ApS så for alvor dagens lys i 2010 og leverer i dag online ordrestyring og fakturering til service- og håndværksvirksomheder i både Danmark, Sverige, Norge og Holland.

Vi arbejder for at gøre en forskel i håndværks- og servicebranchen og hjælper kunderne med at digitalisere deres forretning og dermed gå fra papir og blyant til online ordrestyring.

Vi har et hyggeligt arbejdsmiljø med en flad og uformel virksomhedsstruktur, hvor der er en åben kommunikation og samarbejde.