Kundesupporter til danske kunder

Norsk support

Passer ord som serviceminded, kvalitetsbevidst og samvittighedsfuld på dig?

Vi leverer online sagsstyringssystem til håndværks- og servicevirksomheder. Netop nu har vi brug for dygtige medarbejdere til vores vækstrejse, og søger en kundesupporter til vores kontor i Lyngby, der skal servicere vores danske kunder.

Kvalifikationer:

Den vigtigste kvalifikation er din personlighed: Hvordan du er, hvilke værdier og holdninger du har, og hvordan du kommunikerer med andre mennesker.

Du er af den rette støbning, hvis du:

  • Er empatisk og positivt engageret
  • Er samvittighedsfuld og en proaktiv holdspiller
  • Taler og skriver flydende dansk

Derudover ser vi gerne følgende:

  • Du har lyst og mod på at hjælpe kunder både via telefon, mail og online
  • Du er glad for en dynamisk hverdag og frisk på en rejse i en virksomhed i stærk international vækst
  • Du har kendskab til håndværksbranchen

Dine arbejdsopgaver

Du får brug for dit stærke engagement hver dag, hvor du især skal:

  • Gøre en stor forskel for vores kunder i supporten gennem en konstruktiv tilgang og godt humør
  • Guide eksisterende og potentielle kunder i brugen af Minuba, lige fra den helt nye håndværker til den store entreprenør med flere hundrede ansatte
  • Lave artikler og andet materiale, der hjælper vores kunder og forbedrer vores processer

Arbejdstid og løn

Arbejdstiden 37 timer, primært i tidsrummet 08.00-16.30. Lønnen er efter kvalifikationer.