Nye krav til arbejdstidsregistrering

Lov om tidsregistrering – hvad betyder det for din arbejdsdag?

Den 1. juli 2024 trådte de nye regler om arbejdstidsregistrering i kraft. Siden da har arbejdsgivere som udgangspunkt været forpligtet til at registrere medarbejdernes daglige arbejdstid.

Formålet med loven om tidsregistrering er at sikre, at reglerne om arbejdstid og hvileperioder bliver overholdt, og at medarbejderne ikke arbejder for meget.

Men hvad indebærer loven om tidsregistrering egentlig for dig, der driver en håndværksvirksomhed? Og hvordan sikrer du, at din virksomhed lever op til reglerne?

Her gennemgår vi de vigtigste krav, og hvad du skal være opmærksom på i hverdagen.

Har du helt styr på, hvad du skal gøre i forbindelse med de nye krav til arbejdstidsregistrering? Ellers kan du læse vores artikel om, hvordan du skal forholde dig til den nye arbejdstidslov.

Krav til arbejdstidsregistreringen

Lovændringen betyder, at du som arbejdsgiver skal du som udgangspunkt have et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle medarbejdernes daglige arbejdstid.

Ifølge loven betyder det blandt andet, at:

  • Medarbejdernes daglige arbejdstid skal kunne registreres.
  • Medarbejderne skal have adgang til deres egne registreringer.
  • Oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløbet af den periode, der bruges til at beregne den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Reglerne skal blandt andet understøtte overholdelsen af 48-timersreglen, som med udgangspunkt betyder, at medarbejdere højst må arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit over en periode på fire måneder.

Med et digitalt system bliver det lettere at samle og dokumentere arbejdstiden, uanset om medarbejderne arbejder på byggepladsen, værkstedet eller hos kunden.

Referenceperioden er den tidsperiode, som arbejdstiden beregnes over, for at se, om 48-timers reglen overholdes. Når referenceperioden er fire måneder, betyder det, at en medarbejders gennemsnitlige arbejdstid beregnes over fire måneder for at afgøre, om grænsen for de 48 timer overholdes.

Hvad skal registreres?

Ifølge loven om tidsregistrering skal arbejdsgiveren sikre, at medarbejdernes samlede daglige arbejdstid kan registreres.

Det betyder, at det er antallet af arbejdstimer pr. dag, der skal registreres – ikke nødvendigvis de præcise tidspunkter for, hvornår arbejdsdagen starter og slutter.

Der er metodefrihed i forhold til, hvordan arbejdstiden registreres, så længe virksomheden anvender et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der lever op til lovens krav.

Arbejder en medarbejder eksempelvis 7,5 timer på en dag, er det som udgangspunkt tilstrækkeligt at registrere de 7,5 timer, uanset hvordan arbejdstiden har været fordelt i løbet af dagen.

For håndværksvirksomheder er det vigtigt at huske, at registreringen skal omfatte den samlede arbejdstid – også arbejde, der ikke faktureres til en kunde.

Se fordelene ved den nye lov om arbejdstidsregistrering.

Hvad betyder reglerne for håndværkere i dag?

For mange håndværksvirksomheder var timeregistrering allerede en del af hverdagen, inden loven trådte i kraft. Timerne blev registreret på de enkelte sager, så virksomheden kunne holde styr på timeforbruget og sikre korrekt fakturering.

Med lovkravene om tidsregistrering er det dog også vigtigt at kunne dokumentere medarbejdernes samlede daglige arbejdstid – ikke kun de timer, der skal faktureres til kunderne.

Det gælder eksempelvis tid brugt på værkstedet, interne møder og andre arbejdsopgaver, som ikke nødvendigvis er knyttet til en bestemt kunde.

Derfor kan det være en fordel at samle tidsregistreringen i ét system, hvor medarbejderne nemt kan registrere deres timer, og virksomheden har overblik over arbejdstiden.

Hvilke undtagelser er der for tidsregistrering?

Som udgangspunkt er alle på det danske arbejdsmarked omfattet af den nye lov om tidsregistrering, men der er dog nogle undtagelser. Der følger af loven en undtagelse for medarbejdere, der betragtes som såkaldte selvtilrettelæggere. Selvtilrettelæggere dækker over medarbejdere, som enten har en ledelsesfunktion, selv har mulighed for at planlægge deres arbejdstid, eller hvis deres arbejdstid ikke kan måles eller fastsættes på forhånd på grund af arbejdets særlige karakter.

Hvis det vurderes, at medarbejderen er selvtilrettelægger, skal det fremgå af medarbejderens ansættelsesbevis, samt at lovens §3 (om pause), §4 (om 48-timers reglen) og §5 (om natarbejde) ikke finder anvendelse på dem.

Konsekvenser ved at undlade arbejdstidsregistrering

Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at loven bliver overholdt. Manglende arbejdstidsregistrering kan få juridiske konsekvenser, eksempelvis hvis der opstår en tvist om medarbejderens arbejdstid, og virksomheden ikke kan dokumentere de registrerede timer.

Derfor er det vigtigt at have en fast procedure for tidsregistrering og sikre, at medarbejderne ved, hvordan deres arbejdstid skal registreres.

Med Minubas digitale tidsregistrering til håndværkere lever du op til kravene om tidsregistrering – og vores system er nemt og intuitivt at bruge.

Du kan samtidig læse vores artikel, der hjælper dig med blive klogere på, hvor mange arbejdstimer der er på en måned, og hvordan du planlægger din tid bedst.

Del indholdet

Læs mere om forretningsudvikling

Få bedre styr på økonomien

Artikel

Få bedre styr på økonomien
Læs mere
Sådan vurderer du et ordrestyringssystem

Artikel

Sådan vurderer du et ordrestyringssystem
Læs mere
Fra Excel til ordrestyring

Artikel

Fra Excel til ordrestyring
Læs mere